24. august 2021

Nyheder og pressemeddelelser Nyheder

Revisorbranchen skal tage det bedste med fra coronakrisen

Coronakrisen har lært os, at vi kan utrolig meget hjemmefra. Men ledelse, fastholdelse af den sociale lim og udvikling af medarbejdere på afstand er svært. Det mener HR-chef i Redmark, Marlene Krogh, der på Revisorbranchens årsmøde den 21. september deltager i en paneldebat om revisorbranchens udvikling efter coronakrisen. Vi skal derfor tage det bedste med fra coronakrisen, lyder det fra Marlene Krogh.


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147



Da nedlukningerne i Danmark var på sit højeste, var knap 500.000 danskere på arbejde fra hjemmekontoret. Før coronakrisen var det 70.000. Og nu arbejder ca. 160.000 hjemmefra på en ganske almindelig arbejdsdag. Det er de hårde facts ifølge en undersøgelse fra DI fra december 2020.

Noget tyder altså på, at coronakrisen permanent har ændret vores arbejdsvaner. Det skal vi tage til os, mener Marlene Krogh, der er HR-chef i Redmark. Hun deltager i en paneldebat om revisorbranchens markedssituation efter corona på Revisorbranchens årsmøde den 21. september 2021. Marlene Krogh er begejstret for den nye arbejdsform i revisorbranchen, men der er også faldgrupper:   

”Kolleger kan sagtens arbejde tæt sammen på afstand. Det har teknologien sørget for. Effektiviteten ved hjemmearbejde har også vist sig at være langt bedre end sit rygte. Faldgruppen er, at afstand udfordrer vores relationer og det nære, når vi arbejder på distancen. Det har været en periode, hvor ’learn-as-we-go’ har været hverdagen og krævet nye praksisser for ledelse, sammenhængskraft, trivsel og resultater.

Vi har virkelig fået testet vores evne til at få ting til at lykkes sammen på afstand. Meget er gået godt, og nu skal vi tage de bedste erfaringer med os og huske, at det kræver tillid og villighed til give ansvar til den enkelte medarbejder for at kunne lykkedes med fjernarbejde.

Mange danskere bruger megen tid hver dag på at rejse til og fra arbejde. Det er ifølge Marlene Krogh et godt eksempel på spildtid, der kan bruges til både arbejdstid og mere familietid. Derfor gælder det nu om at holde fast og tage de gode ting med ud af coronakrisen – både på medarbejder- og lederplan – vurderer hun:

”Coronakrisen gemmer på utallige kriseerfaringer, som fremadrettet kan være med til at styrke branchen lige fra maskinrummet til kommandobroen. Vi skal holde fast i det, vi har lært de sidste mange måneder. Og vi skal bruge det til at lede og udvikle vores virksomheder endnu bedre. Vi skal huske at holde fast i den vigtige læring, som de sidste mange måneder har givet os.

Fornyelse i revisorbranchen er nødvendig

Ifølge er Marlene Krogh er de yngre generationer drevet af at være en del af noget større og gøre en forskel. De har forventninger og stiller krav, som branchen ikke tidligere har oplevet. Derfor har Marlene Krogh også et budskab og et håb om, at revisorbranchen skal forny sig med til årsmødet: 

”Krisen har forhåbentlig gjort branchen mere moden i forhold til at genoverveje, hvordan vi bedst indretter os i forhold til for eksempel organisering, ledelse, karrieremuligheder og ikke mindst, om vi måler på de rigtige ting, når vi måler succes”

Hør mere på Revisorbranchens årsmøde

Marlene Krogh deltager i en paneldebat på årsmødet om revisorbranchens nuværende markedssituation. Temaet for årsmødet er et stærkt erhvervsliv efter coronakrisen, og Marlene Krogh har lovet at det bliver en livlig og givende debat:

”Jeg glæder mig rigtig meget til at give min perspektiver på vores branche. Men jeg tror, at vi skal erkende, at vi som branche står i et afgørende og vigtigt vadested lige nu. Et vadested som vi kan udnytte til at skabe en markant stærkere revisorbranche i fremtiden.”

Læs mere om Revisorbranchens årsmødet den 21. september. Revisorbranchens årsmødet er åbent for tilmelding ikke bare for FSR - danske revisorers medlemmer men for alle revisorbranchens interessenter.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber