Mange bække små

Af Camilla Hesselby, konstitueret administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

Danmark befinder sig i en periode med højkonjunktur. Økonomien er bomstærk, og beskæftigelsestallene er efterhånden så høje, at manglen på arbejdskraft i en række brancher er tydelig. Det var også udgangspunktet, da regeringen i efteråret præsenterede reformudspillet Danmark kan mere, hvor ambitionen blandt andet var at gøre Danmark endnu rigere og at få endnu flere i arbejde.

Permanent 130 procents skattefradragsregel

I regeringens store buket af forslag til investeringer og initiativer, som skal sikre dette, ligger blandt andet et ønske om at gøre virksomhedernes mulighed for at opnå 130 procents skattefradrag for udgifter til forskning permanent. Under COVID-19-pandemien har virksomheder haft mulighed for at få skattefradrag for udgifter til forskning og udvikling med 130 procent, og det er denne ordning, som regeringen ønsker at gøre permanent. Regeringens rationale er, at ordningen øger virksomhedernes incitament til at investere i forskning og derved opfinde morgendagens produkter, samtidig med at Danmark også i fremtiden fremstår som et produktionsland med stolte faglige traditioner og eksport i milliardklassen. Regeringen har sat én milliard kroner af til dette initiativ.

I den forbindelse skal politikerne rette opmærksomheden mod Skattestyrelsen, som spiller en central rolle i udmøntningen af denne ordning. Hvis forlængelsen af ordningen skal være en succes for dansk erhvervsliv, er det nemlig afgørende, at ansøgningsprocesserne er smidige, og at virksomhederne har optimale muligheder for at vurdere, om givne udgifter til forsknings- og udviklingsmæssige tiltag er berettigede til skattefordelen. Derfor skal politikerne være opmærksomme på, at Skatteforvaltningen har mulighed for at administrere reglerne på en måde, så virksomhederne oplever, at processerne er smidige, og at forudberegneligheden for, om en given disposition giver adgang til den udvidede fradragsret, er sikker. Hvis politikerne ikke lykkes med dette, kan det være tvivlsomt, om fradragsmuligheden vil have den fulde effekt.

Øget arbejdsstyrke

Buketten indeholder desuden en række forslag, som skal øge mængden af kvalificeret arbejdskraft. Eksempelvis sætter regeringen 2,5 milliarder kroner af til et uddannelsesløft af den danske arbejdsstyrke.

I forlængelse af dette bør regeringen samtidig give forskerskatteordningen et serviceeftersyn. Ordningen gør det muligt for virksomheder at rekruttere nøglemedarbejdere i udlandet på gunstige skattemæssige vilkår. Det vil være meningsfuldt og værdiskabende at udvide ordningen. En styrket forskerskatteordning vil både kunne stimulere virksomhedernes R&D-enheder med ideer og erfaringer fra globale markeder og samtidig øge udbuddet af arbejdskraft.

Mange bække små

En permanent 130 procents skattefradragsregel eller en udvidet forskerordning gør hverken Danmark rigere eller løser erhvervslivets mangel på arbejdskraft over en nat. Men politikerne kan ved at rette opmærksomheden mod den danske skatteforvaltning og skattereglerne for udenlandske nøglemedarbejdere underbygge ambitionerne og intensionerne bag Danmark kan mere. Mange bække små gør en stor å.

Danmark befinder sig i en periode med højkonjunktur. Økonomien er bomstærk, og beskæftigelsestallene er efterhånden så høje, at manglen på arbejdskraft i en række brancher er tydelig. Det var også udgangspunktet, da regeringen i efteråret præsenterede reformudspillet Danmark kan mere, hvor ambitionen blandt andet var at gøre Danmark endnu rigere og at få endnu flere i arbejde.