Revisionsudvalg i danske børsnoterede selskaber anno 2022

Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og Camilla Hesselby, konsktitueret administrerende direktør i FSR – danske revisorer.

Behov for styrkelse af revisionsudvalg har været en væsentlig del af læringen fra de seneste 20 års kollapser af børsnoterede selskaber i Europa og USA. Som led i EU's reguleringsmæssige initiativer har emnet været centralt i ønsket om at forbedre kvaliteten af corporate governance, regnskabsrapportering og revisionskvalitet. De seneste ændringer i dansk lovgivning trådte i kraft i 2016 efter gennemførelsen af revisorforordningen og revisordirektivet. Herved indførtes en række krav med henblik på styrkelse af revisors uafhængighed, herunder krav om rotation af revisionsfirma, begrænsning i den valgte revisors levering af tilladte ikke-revisionsydelser samt et cap på honorar for ikke-revisionsydelser. Endelig indførtes offentligt tilsyn med revisionsudvalgenes arbejde samt regler for sanktionering, såfremt disse ikke lever op til kravene i lovgivningen.

Dette nummer af Revision & Regnskabsvæsen tager temperaturen på revisionsudvalg i danske børsnoterede selskaber nu, hvor mere end fem år er passeret siden indførelsen af revisorforordningens bestemmelser. Det sker i anerkendelse af, at revisionsudvalgenes betydning i løbet af de senere år er steget efter en lunken modtagelse i starten, hvor de blev set som et fremmedelement i det danske to-strengede ledelsessystem. Denne skepsis ser i dag ud til at være erstattet af en anerkendelse af værdien af et fokuseret, grundigt arbejdende og kompetent sammensat udvalg til forberedelse af bestyrelsens behandling af regnskabs- og revisionsmæssige emner – i hvert fald i de største danske børsnoterede selskaber.

Velfungerende revisionsudvalg skaber grundlag for en stærkere og mere informativ dialog mellem ledelse og revisor, som forankres hos bestyrelsen som modvægt til det daglige samarbejde med direktionen. Hermed øges forståelsen af forretningsmæssige risici, revisionsmæssige forhold og efterprøvningen af især regnskabets skønsmæssige elementer.

Medlemmerne af revisionsudvalgene spiller således en central rolle, og professor Thomas Riise Johansen og Anna Fischer Bruun gennemgår i deres artikel sammensætningen af revisionsudvalg i danske børsnoterede selskaber – hvorledes ser fordelingen ud på køn, kompetencer, baggrund og uddannelse. En interessant konstatering er, at der i revisionsudvalg kun sidder ganske få medlemmer med praktisk revisionserfaring. Et andet bidrag til dette temanummer består af interviews med tidligere revisorer, som har besiddet ledende positioner i deres tidligere revisionsfirmaer, men efterfølgende har erhvervet praktisk erfaring som formænd/medlemmer af revisionsudvalg. Her gives et indblik i, hvorledes de ser på revisionsudvalgets opgaver og matchet med revisorkompetencer.

Den offentlige tilsynsopgave med revisionsudvalg, som indførtes med revisorforordningen, varetages af henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet for finansielle virksomheder. I to artikler redegør de hver især for deres tilgang og foreløbige erfaringer med gennemførelse af denne nye tilsynsopgave.

Revisionsudvalg udgør en vigtig styrkelse af forankringen af revisionen og dialogen med udvalget om revisionens tilrettelæggelse og gennemførelse styrker revisionskvaliteten gennem drøftelse af revisionsplanen, risikoområder, interne kontroller og regnskabets subjektive elementer. Men revisorforordningens øgede krav om uafhængighed skaber betydelige administrative byrder for revisionsfirmaerne såvel som revisionsudvalg i forbindelse med afgivelse af tilbud samt dokumentation og styring af ikke-revisionsydelser. Endelig stiller det krav til langsigtet planlægning af udbudsprocessen ved firmarotation med henblik på sikring af, at mulige kandidater vil kunne være uafhængige på tidspunktet for deres eventuelle påbegyndelse af revisionsopgaven.

Bestyrelsesansvar er blevet en aktuel og reel risiko demonstreret gennem flere erstatningssager gennem de seneste år – ikke mindst efter finanskrisen. Der findes imidlertid ikke retspraksis, hvor et revisionsudvalgs rolle har været et element i ansvarsbedømmelsen. Det er derfor interessant at gøre sig overvejelser på basis af, om kravet om revisionsudvalg ville have ændret bedømmelsen af allerede kendte ledelsesansvarssager. Advokat Georg Lett og kollegaer, som er blandt Danmarks mest erfarne advokater udi store revisoransvarssager, kommer i deres artikel med relevante betragtninger herom.