Krisestyring i en coronatid

Af Charlotte Jepsen, forhenværende administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

Pandemien har gennem et år vendt op og ned på stort set alle facetter i vores liv, herunder vores arbejdsliv. Nogle brancher er gået i stå til stor fortvivlelse for de berørte. Andre brancher har kunnet fortsætte driften. Intet er dog, som det plejer, og fælles for alle er, at man har måttet tilpasse sig en ny virkelighed.

Pandemien, og de ændringer den medfører på arbejdspladserne, giver anledning til en række spørgsmål til, hvilke nye vaner vi tager med ind i tiden efter pandemien. Er kontorbygningerne fortsat den primære arbejdsplads, eller vil de lange perioder med hjemmearbejde medføre permanente adfærdsændringer og færre fysiske møder? Det er emner, som behandles i tredje udgave af Taxo. Du kan for eksempel læse om skattejurist Thomas Damgaard, der er indehaver af Kevlaw ApS, og som under pandemien har optimeret sin rådgiverforretning ved at holde et skærpet strategisk fokus på at styrke sin onlinetilstedeværelse.

Det står klart, at mange organisationer, der er gået fri af nedlukninger, har kunnet fortsætte driften i et arbejdsmæssigt setup, der i langt højere grad end tidligere har været baseret på hjemmearbejde og telefonmøder. Derudover er programmer som Teams og Zoom blevet allemandseje.

I Skatteforvaltningen forlyder det, at man trods pandemien har kunnet opretholde en nogenlunde almindelig drift. For eksempel har Skattestyrelsen i 2020 udsendt 11 styresignaler. Til sammenligning udsendte styrelsen syv i 2019. Skatteankestyrelsen har også kunnet fortsætte sit arbejde og afsluttede i 2020 9045 sager, hvilket betyder, at de har indfriet deres sagsbehandlingsmål for året.

Også i den private sektor har virksomhederne under pandemien draget værdifulde erfaringer, som har givet anledning til strukturelle ændringer i deres setup. I efteråret lød det fx fra Codan, at alle medarbejdere ville få tilbudt at arbejde hjemme to dage om ugen efter pandemien. Derved kan virksomheden rykke til et mindre domicil og spare 20 pct. af udgifterne til husleje. Beierholms nytiltrådte skattechef Nikolaj Vinther, som vi i Taxos profil taler med om ledelse og COVID-19, savner dog de sociale aspekter af et arbejdsliv og den nære kontakt til kolleger og medarbejdere. Han mener, at pandemien også har gjort det klart, hvor vigtig en fysisk arbejdsplads er.

Et arbejdsliv, hvor medarbejderne i mindre grad arbejder fra arbejdspladsen, kan komme til at udfordre de almindelige regler for fordeling af beskatningsret med udgangspunkt i principper som virksomheders faste driftssted, ledelsens sæde og fysiske personers skattemæssige hjemsted. OECD har i 2020 udsendt et notat, hvori de modererer rækkevidden af de almindelige principper, når de bliver fraveget som følge af pandemien og håndteringen af den. Efter pandemien kan det være påkrævet at tænke reglerne ind i en ny arbejdsmæssig virkelighed.

I dette nummer af Taxo kan du desuden læse erhvervspsykolog Morten Novrup Henriksens bud på, hvordan virksomhederne udnytter mulighederne for at komme styrket gennem pandemien. Han anbefaler virksomhederne at styre uden om det, han kalder ‘livsfarlig selvledelse’, og opfordrer dem til at overveje, hvordan de forholder sig til forretningsudvikling og medarbejdernes trivsel. Morten Novrup Henriksen giver i den forbindelse en række små men vigtige lifehacks til den daglige ledelse og (virtuelle) omgang med medarbejderne, som kan være med til at vende tallene for engagement, motivation og arbejdsglæde, som han oplever som værende i frit fald.

En anden ny virkelighed, som vi ser ind i i tiden efter pandemien, er, at det ikke har været omkostningsfrit at holde samfund lukkede og booste økonomien med nødvendige hjælpepakker og støtteordninger. I denne udgave af Globus stiller fagleder for skattejura og international skat i Dansk Industri, advokat Sune Hein Bertelsen skarpt på de muligheder, OECD, EU og en række andre lande overvejer for at rejse ekstra skatteprovenu til at betale regningen efter pandemien. Her kommer han blandt andet ind på, hvorfor han synes, at det mest skadelige redskab for væksten i landene kan være at forhøje selskabsskatten. Læs mere herom i Taxo.