04. april 2022

Ledere Ledere Revision og regnskabsvæsen

Digitaliseringsgevinst skal balancere byrder

Ifølge en analyse fra FSR – danske revisorer er antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet steget markant over de seneste 10 år. Alene anmeldelser om skatte- og momssvig er næste firedoblet fra 2009-2019.


Camilla Hesselby Faglig direktør
pur@sfe.qx 2556 4196



Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og Camilla Hesselby, konsktitueret administrerende direktør i FSR – danske revisorer.


Ifølge en analyse fra FSR – danske revisorer er antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet steget markant over de seneste 10 år. Alene anmeldelser om skatte- og momssvig er næste firedoblet fra 2009-2019. Set i den sammenhæng er det rigtigt positivt, at et bredt flertal af Folketingets partier i 2021 efter mange år med fokus på at lempe revisionspligten indgik en politisk aftale om at stramme kravene til revision som et led i at styrke indsatsen mod fejl og svindel med skat og moms.


Et centralt element i aftalen, som netop nu er ved at blive lovbehandlet, er, at flere virksomheder i særlige risikobrancher fremover skal benytte en godkendt revisor. Et yderligere led i aftalen er et forslag om at modernisere bogføringsloven. Formålet med en ny bogføringslov er dels at effektivisere bogholderiet og finde besparelser, dels at bekæmpe fejl og skatteunddragelse og øge niveauet for informationssikkerhed i Danmark.


I FSR – danske revisorer bakker vi op om initiativet, og vi glæder os over den anerkendelse af revisorernes værdi, der ligger i, at flere virksomheder skal bruge en godkendt revisor. Vi er også fortalere for, at myndigheder og andre i højere grad udnytter digitale værktøjer i bogføringen, da det kan bidrage til at øge effektiviteten i bogholderiet og styrke informationssikkerheden.


En af de væsentligste ændringer i den nye bogføringslov handler om, at virksomhederne fremover skal opbevare regnskabsmaterialet digitalt – hvilket skal ske hos en tredjepart. Det er ikke længere nok at opbevare bogføringen fysisk for eksempel i ringbind hjemme på kontoret. Kravet udspringer af et politisk ønske om at sætte ind over for, at virksomheder, der er implicerede i svindel- og skatteunddragelsessager, kan slippe afsted med at henvise til, at virksomhedens regnskaber og tilhørende bilag er forsvundet på uforklarlig vis.


Det er helt forståeligt, at politikere og myndigheder ønsker at undgå, at bogføring og bilag går tabt, uden at det har konsekvenser. Intentionerne bag forslaget kan vi således kun bakke op om. Det gælder også forslaget om at indføre mere digitalisering i bogføringen. Men der er dog også grund til at appellere til myndighederne om at fare med lempe. Forslaget er i sin nuværende form vidtgående, og vi kan være bekymrede for, at de mindste virksomheder kan få problemer med at håndtere de nye krav om digitale værktøjer i bogføringen. Der er med andre ord fare for, at myndighederne i deres iver efter at bremse nogle få brådne kar kommer til at lægge byrder på hele erhvervslivet.


Det gælder for eksempel de virksomheder, som i forvejen har valgt at få deres regnskaber revideret af en godkendt revisor, og som derfor allerede er omfattet af krav, der reducerer risikoen for fejl og snyd med skat og moms. Her mener vi, at et krav om digital opbevaring af regnskab og sikkerhedskopi hos tredjepart vil være en unødvendig ekstra byrde. Af samme grund foreslår vi, at der findes en måde at fritage virksomheder fra kravet om digital opbevaring og sikkerhedskopi, hvis de får deres regnskaber revideret.


Erfaringen viser desværre, at der hurtigt opstår nye huller i lovgivningen, når et hul er blevet lukket. Det gælder med stor sandsynlighed også dem, der bevidst tilsidesætter regler og pligter om at overholde bogføringsloven. Derfor vil vi gerne appellere til, at myndighederne hele tiden overvejer, om der er grund til at opstille alt for mange nye krav til den brede kreds af virksomheder, som gør alt, hvad de kan, for at overholde reglerne. Nye regler og krav har nemlig den utilsigtede effekt, at de rammer både de lovlydige og de mindre lovlydige virksomheder. Af den grund er vi i højere grad tilhængere af forslaget om at indføre højere bødestraffe. I lovforslaget lægges der således op til at give mulighed for bøder på op til 1,5 millioner kroner, hvis virksomheden ikke overholder bogføringsloven. Selv om højere bøder ikke er en garanti for at stoppe fejl og svindel, så rammer bøderne dog kun den lille gruppe, der bevidst undlader at overholde reglerne. I sidste ende handler det om at finde en fornuftig balance mellem de byrder og gevinster, der kommer ved at gennemføre lovforslaget.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber