Overvejelse: Risiko og ikke omsætning skal udløse krav om revisorerklæring på årsregnskabet

Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og forhenværende adm. direktør Charlotte Jepsen

Med Folketingets aftale fra 2020 om den fremtidige skattekontrol er vi nået en vigtig milepæl i anerkendelsen af værdien af revisorernes erklæringer som et vigtigt supplement til den offentlige kontrol.

Erhvervsminister Simon Kollerup har således meddelt, at han vil indkalde til forhandlinger om den fremtidige revisorpligt i dette forår med henblik på at stramme kravene, så flere virksomheder omfattes af revisorpligt.

Det er der givet vis også behov for, selvom regeringen og Folketinget de senere år har tildelt flere ressourcer til hvidvask-, regnskabs-, og skattekontrol. En ny analyse fra FSR – danske revisorer viser, at omfanget af økonomisk kriminalitet generelt er vokset eksplosivt over de seneste ti år. Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er således steget fra 13.000 anmeldelser i 2009 til næsten 70.000 i 2019. Det svarer til en femdobling over en periode på bare ti år.

Kigger man på de forskellige former for økonomisk kriminalitet, er anmeldelser om skatte- og momssvig steget fra godt 1.600 tilfælde i 2009 til godt 6.000 i 2019, svarende til næsten en firedobling på 10 år.

Det er en bekymrende udvikling, og der er ikke tvivl om, at det koster samfundet milliarder af kroner i tabt skatteprovenu og økonomiske tab til private kreditorer, långivere m.fl. I sagen om udbytteskat blev der for eksempel begået svindel mod den danske statskasse for op mod 13 milliarder kroner, og i den verserende sag om Operation Greed er persongalleriet i sagen anklaget for momssvindel for 290 millioner kroner.

Det stigende antal anmeldelser skyldes uden tvivl, at omfanget af økonomisk kriminalitet er vokset. Men det kan også skyldes et øget fokus på denne type af kriminalitet, og at efterforskning af disse sager er blevet prioriteret højere. Vi er imidlertid heller ikke i tvivl om, at mange års besparelser i skattekontrollen og de løbende lempelser af revisionspligten har bidraget til, at økonomisk kriminelle har haft lettere spil.

FSR – danske revisorer spillede i 2018 ud med et forslag om revisorpligt i form af en valgfri erklæring på regnskaber for virksomheder med en omsætning på mellem 5 og 8 mio. kr. Efterfølgende har der fra politisk hold været udtrykt ønske om en mere risikobaseret tilgang, så ikke alle virksomheder slås over én kam. Foreningen har på den baggrund overvejet alternative risikofaktorer, som grundlag for at udløse revisorpligt.

Vi er efter dialog med bl.a. den finansielle sektor kommet frem til, at et udgangspunkt kunne være, at selskaber med en gæld på over 1,5 millioner kroner mødes med et krav om en revisorerklæring på deres regnskab. Det vil betyde, at ‘cirka 63.000 flere selskaber underlægges revisorpligt. Heraf har 57.000 dog allerede en revisorerklæring på deres regnskab.

Styrken ved at anlægge en risikobetragtning og pålægge mindre selskaber med en gæld på over 1,5 millioner kroner revisorpligt er, at det vurderes at være stort set byrdeneutralt, da den direkte udgift til revisor i stort omfang opvejes af sparede låne- og finansieringsomkostninger. Det viser en analyse fra Copenhagen Economics, som dokumenterer, at en revisorerklæring på årsregnskabet manifesterer sig i lavere omkostninger til finansiering, når gælden er over en vis størrelse.

Desuden vil det givet vis være nemmere at acceptere både politisk og i erhvervslivet, at selskaber, der drives med begrænset hæftelse, og som har en gæld over en vis størrelse, skal være transparente og fremlægge pålidelige informationer om selskabets økonomiske tilstand til brugerne af deres regnskaber. Det er kernen i det danske selskabssystem.

Vi håber med disse overvejelser at kunne inspirere de politiske drøftelser og imødekomme kritikerne af at pålægge de mindre selskaber revisorpligt samtidig med, at vi opfylder de politiske ønsker om en mere risikobaseret tilgang til revisorpligt for de mindre virksomheder.