Rapportering om bæredygtighed skal være værdiskabende

Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og Camilla Hesselby, faglig direktør i FSR – danske revisorer.

Det er i denne tid godt ét år siden, at EU-Kommissionen fremlagde et ambitiøst udspil, der på sigt vil gøre det obligatorisk for en stor del af EU's erhvervsliv at rapportere om deres påvirkninger af klima, miljø og sociale forhold i årsrapporten. Udspillet er det såkaldte forslag til Corporate Sustainability Reporting-direktiv. Der er tale om et banebrydende udspil, der lægger op til, at alle store virksomheder i første omgang skal rapportere om deres ‘grønne’ og ‘sociale’ aftryk. Senere er det meningen, at også små- og mellemstore børsnoterede virksomheder i EU bliver omfattet af reglerne. Ambitionen i udspillet er, at rapportering om bæredygtighed skal sidestilles med og have samme kvalitet som den finansielle årsrapport.

For revisorbranchen er udspillet særlig interessant, fordi EU-Kommissionen også lægger op til, at der skal en erklæring på bæredygtighedsrapporten – til en begyndelse dog kun med begrænset sikkerhed.

Kommissionens forslag nyder bred opbakning i erhvervslivet og i revisorbranchen herhjemme. Virksomhederne bakker op om den grønne omstilling som led i at skabe en mere bæredygtig og grøn økonomi. Der er også bred enighed om, at der er behov for ensartet rapportering med en erklæring til at give sikkerhed for at realisere den ønskede grønne omstilling. Det seneste år er Kommissionens udspil blevet behandlet i EU-systemet, og det er forventningen, at EU-landene kan blive enige om en EU-lovtekst inden sommeren 2022.

Rapportering om bæredygtighed kommer i givet fald til at omfatte en meget stor del af europæisk erhvervsliv, der i de kommende år skal investere enorme mængder af ressourcer og penge i at rapportere om deres grønne og sociale aftryk. Det er derfor vigtigt, at rapporteringen bliver oplevet som værdiskabende både for virksomhederne og for deres investorer og långivere. Hvis kravene til rapporteringen bliver for komplekse og omfattende og samtidig ikke tilfører værdi til de investorer og långivere, som skal bruge informationerne til at handle på, er der en risiko for, at opbakningen til udspillet smuldrer.

Af netop den grund har FSR – danske revisorer for nylig sammen med Dansk Erhverv, DI, F&P og FinansDanmark skrevet til erhvervsminister Simon Kollerup for at gøre opmærksom på, at det er vigtigt at holde fokus på, at de nye regler og den måde, som de bliver gennemført på i lovgivningen, har fokus på væsentlighed og er realistisk i forhold til, at virksomhederne kan leve op til dem.

Vi mener for det første, at man i forhandlingerne i EU skal passe på med at tage for mange hensyn til særinteresser, hvilket risikerer at gøre det unødigt kompliceret for virksomhederne at leve op til rapporteringskravene. Det handler for eksempel om, hvem der skal være den primære aftager af rapporterne. Er det investorerne og NGO'erne, eller er det de offentlige myndigheder, som Europa-Parlamentet arbejder for? Vi er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at holde fast i, at det er de finansielle brugere, der driver den grønne omstilling. Derfor skal hovedfokus være rettet mod de informationer, som er vigtige for investorer og långivere, ellers er der risiko for, at rapporteringen ender som en complianceøvelse. Det er ingen tjent med.

Vi vil også gerne advare imod, at man har for travlt med at gennemføre reglerne på én gang for alle omfattede virksomheder. Det vil være en voldsom opgave for de mange virksomheder, der for første gang bliver omfattet af kravene. Vi synes derfor, at man skal holde fast i den oprindelige ide om, at virksomhederne gradvist skal omfattes af kravene, således at det i første omgang kun er de store børsnoterede virksomheder, der skal rapportere efter reglerne fra og med regnskabsåret 2024. Derefter alle øvrige store virksomheder i 2025 og til sidst mindre børsnoterede selskaber fra 2026.

Endelig vil vi gerne henlede opmærksomhed på et forslag fra Europa-Parlamentet om, at den samme revisor ikke både må afgive erklæring på den finansielle rapport og på bæredygtighedsrapporten. Her mener vi sammen med erhvervslivets organisationer, at forslaget, hvis det føres ud i virkeligheden, vil gøre det vanskeligt for mange virksomheder at finde kvalificerede revisorer til at afgive erklæringer på deres grønne rapporter. Desuden vil forslaget medføre ekstra omkostninger til revision, fordi de synergier, der ligger i, at revisoren kender virksomheden, vil forsvinde.

Det kommende CSR-direktiv er en enestående mulighed for at samle hele erhvervslivet, revisorerne og de finansielle aktører bag udviklingen af et bæredygtigt EU og sætte ekstra turbo på den grønne omstilling. Det er vigtigt, at EU's institutioner og nationale regeringer ikke spænder ben for sig selv og alle andre ved at stille for mange og for urealistiske krav til rapporteringen i den endelige EU-lovtekst.