Der skal bedre styr på de offentlige indberetningssystemer

Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og Lone Strøm, administrerende direktør i FSR – danske revisorer.

Når tidspunktet for virksomhedernes indberetning af årsregnskaber og selvangivelser nærmer sig, ser vi desværre alt for ofte problemer med de offentlige tjenester, der fungerer som digital infrastruktur for virksomheder og rådgiveres kontakt med det offentlige. Seneste eksempel så vi i slutningen af juni 2022, hvor NemID gik ned med et brag op til fristen for indberetning af årsrapporter og skat. Et nedbrud, der varede i næsten en uge, og som truede med at ødelægge sommerferien for mange revisorer.

Hos Erhvervsstyrelsen valgte man prompte at reagere på nedbruddet og melde ud, at man venter en uge med at sende påkravsbreve til de virksomheder, der ikke overholder fristen for at indsende årsrapporten den 30. juni. Hos skattemyndighederne var man lidt mere tilbageholdende med at ændre på fristen for at aflevere skatteoplysninger. Det var til stor frustration for revisorerne og deres kunder, der ovenikøbet kunne se frem til bøder i form af et skattetillæg for forsinket indberetning. Efter pres og kritik valgte Skattestyrelsen dog til sidst at give tilsagn om, at man udsætter opkrævning af skattetillægget for selskaber med en uge.

Det er kritisabelt, at myndighederne har forskellig praksis og reagerer forskelligt på det samme it-problem, der åbenlyst og uforskyldt skaber store problemer for mange virksomheder og revisorer. Særligt SMV-revisorerne har været hårdt pressede af nedbruddet, fordi de typisk både sidder med årsrapporterne og selvangivelserne for deres kunder. Situationen bliver ikke bedre af, at antallet af selskaber herhjemme, som skal have hjælp til at indbe rette, vokser og vokser, men tiden til at udføre arbejdet er den samme.

Det er også kritisabelt, at skattepligtige virksomheder og personer pålægges et skattetillæg ved forsinket indberetning af oplysningsskemaet, når forsinkelsen skyldes nedbrud i den digitale infrastruktur. Her er der jo tale om en udefrakommende hindring, som hverken den skattepligtige virksomhed eller revisoren er herre over. Det er ikke rimeligt, og det er ikke med til at øge tilliden til skattevæsenet.

Det er som nævnt ikke første gang, at borgere, virksomheder og deres rådgivere bliver ramt af it-bøvl, når der skal afleveres oplysninger til det offentlige, og det er desværre næppe heller sidste gang. Presset på NemID, Virk.dk, Tast-selv-skat, e-Boks og andre vitale offentlige tjenester stiger altid, når fristerne for indberetning nærmer sig med risiko for driftsforstyrrelser og systemnedbrud.

Revisorbranchen er ekstra sårbar over for disse driftsforstyrrelser, fordi revisorerne er underlagt et stort arbejdspres i perioden op til fristerne. Her er det vigtigt, at systemerne er dimensionerede til at håndtere presset. I slutspurten op til fristen må det ikke gå galt, selv om det modsatte desværre ofte er tilfældet. Her skal systemerne fungere, så vi undgår, at borgere og virksomheder uden skyld bliver pålagt et urimeligt skattetillæg. En omkostning, som vi af erfaring ved, at mange revisorer tager på sig efter forudgående skriftlig aftale.

Problemerne med de offentlige systemer kommer ikke som et chok for hverken myndigheder eller politikere. Fortilfældene er for mange, og i den seneste sag om NemID er ministeren da også kaldt i samråd. Digitalisering er effektivt, når det virker, men desværre også en flaskehals, når der er problemer. Derfor er der behov for et bedre og hurtigere it-beredskab, især for de vitale it-systemer, der håndterer erhvervslivets indberetninger. En kritisk rapport fra Rigsrevisionen fra 2021 viser desværre, at it-beredskabet halter i mange af skattevæsenets systemer, og man kan frygte, at det også gælder på andre områder.

I revisorbranchen vil vi gerne opfordre de ansvarlige politikere og myndigheder til, at der arbejdes for at skabe robuste og holdbare løsninger, så virksomhederne og revisorerne ikke bliver fanget i denne uhensigtsmæssige situation igen. Vi vil desuden arbejde for, at der indføres en “kattelem” i skattekontrolloven, så Skattestyrelsen får direkte lovhjemmel til at dispensere kollektivt fra opkrævning af skattetillægget, i det omfang udefrakommende hindringer medfører, at indberetningen ikke kan gennemføres til tiden.