Generationsskifte burde være enkelt og gennemskueligt

Af Camilla Hesselby, konstitueret administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

Mere end 40.000 danske virksomheder er ejet og ledet af personer over 60 år. Disse ejerledere skal på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid tage stilling til, hvordan virksomheden skal føres videre. De forestående ejerskifter vil få væsentlig betydning for omkring 100.000 danske jobs.

Praksis for generationsskifte af virksomheder mellem familiemedlemmer har tidligere været både simplere og lempeligere end i dag. I 2020 rullede regeringen reglerne for generationsskifte tilbage, så der igen skal betales 15 procent i afgift, når man overdrager en virksomhed til næste generation i familien. I den forbindelse hæftede politikerne sig ikke nærmere ved baggrunden for, at man i 2016 nedsatte afgiften. Et argument for forhøjelsen i 2020 var, at den ifølge Skatteministeriets skøn årligt ville indbringe staten et merprovenu på cirka 1 mia. kr.

Baggrunden for afgiftsnedsættelsen i 2016 var, at reglerne året forinden blev ændret, så virksomheder ikke længere kunne foretage en skematisk værdifastsættelse ud fra kendte tal i årsregnskabet, men i stedet blev henvist til at anvende en mere besværlig beregningsmodel, der tager udgangspunkt i handelsværdien og blandt andet skal afspejle den skønnede fremtidige indtjening. Ændringen medførte, at den afgift, der blev betalt ved generationsskifte, blev forhøjet ganske markant, ligesom den skønsbaserede tilgang førte til, at virksomhederne kunne bruge lang tid på at debattere værdiansættelsen med skattemyndighederne. Generationsskifte blev med andre ord både dyrere og mere administrativt bøvlet for ejerlederen. Afgiftsnedsættelsen i 2016 var altså en konsekvens af, at det året forinden blev dyrere at gennemføre et generationsskifte.

En højere afgift kommer som udgangspunkt statskassen til gode. I det seneste tilfælde – efter Skatteministeriets eget skøn – med 1 mia. kr. Spørgsmålet er dog, om reglernes afledte konsekvenser koster mere. Et typisk generationsskifte kan ske til en yngre generation, som ikke har likviditet nok til at betale afgiften selv. I de tilfælde kan virksomheden udlodde udbytte, som anvendes til at betale afgiften. På den måde kan virksomheden på sigt opleve ikke at være tilstrækkeligt polstret til en efterfølgende vækstperiode. I værste fald kan det betyde tab af markedsandele og omsætning og i yderste konsekvens konkurs.

Alternativet til at lade en virksomhed fortsætte i næste generations ejerskab kan ofte være at sælge til højestbydende. Køberen kan i nogle situationer være en kapitalfond eller en udenlandsk virksomhed, og det kan udgøre en risiko for, at den nye ejer ser anderledes på den tidligere familieejede virksomheds forankring i lokalsamfund og fastholdelse af danske medarbejdere.

Det er derfor af stor betydning, at vi får klare regler på området, der gør det enkelt for virksomhedsejerne at foretage de generationsskifter, der er så nødvendige for at kunne fortsætte en stabil drift og bibeholde arbejdspladser i Danmark. I forbindelse med, at regeringen i 2020 tilbagerullede afgiftslempelsen på overdragelse af virksomheder, nedsatte de en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til modeller, der kan sikre forudberegnelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte. Ekspertgruppens forslag har været længe undervejs. Det vil være hensigtsmæssigt for fremtidige generationsskifter, at der kommer en enkel og gennemskuelig værdiansættelsesmetode, der kan være med til at spare administrative byrder og sikre danske arbejdspladser.