16. august 2021
Ny aftale anerkender værdien af revisors ydelser
Regeringen indgik den 23. juni 2021 aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet om det fremadrettede behov for revisorbistand. Aftalen strammer kravene, så virksomheder med en omsætning på mellem 5-8 mio. kr. i 11 såkaldte risikobrancher frem- over skal have en revisorerklæring på regnskabet. Aftalen betyder også, at virksomheder med en meget stor balancesum fremover får pligt til at have revision.
Af Lars Kronow, formand for FSR - danske revisorer
Regeringen indgik den 23. juni 2021 aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet om det fremadrettede behov for revisorbistand. Aftalen strammer kravene, så virksomheder med en omsætning på mellem 5-8 mio. kr. i 11 såkaldte risikobrancher fremover skal have en revisorerklæring på regnskabet. Aftalen betyder også, at virksomheder med en meget stor balancesum fremover får pligt til at have revision. Efter de gængse definitioner forventes det også at omfatte udvidet gennemgang. Tiltaget skal forebygge, at virk- somheder med en balancesum, der overstiger 50 mio. kr., kan opnå kredit eller tiltrække kapital på grundlag af en kunstig oppustet værdiansættelse.
Det er holdningen hos aftalepartierne, at flere virksomheder skal forpligtes til at bruge en revisor med henblik på at styrke regelefterlevelsen hos virksomhederne og modvirke fejl i indberetningen af årsrapporter, bogføringen samt i skatte- og momsangivelserne. Krav om revisorbistand ses som et centralt redskab til at sikre, at virksomhedernes årsregnskaber er retvisende og skaber gennemsigtighed til gavn for investorer, interessenter, myndighe- der og offentligheden generelt.
Stramningen af kravet om revisorbistand for mindre selskaber er kulminationen på et årelangt forløb, hvor foreningen blandt andet med afsæt i egne analyser og dokumentation har sat fokus på værdien af revisorernes ydelser og problemer med regelefterlevelsen i dele af erhvervslivet.
Det er analyser, der viser omfanget af fejl, som revisorerne finder i regnskaberne. Det er opgørelser over omfanget af forbehold og modifikationer af påtegningerne i regnskaberne. Og det er analyser, der viser de skattemæssige konsekvenser af at have lempet revisionspligten over flere omgange. Alt sammen analyser og dokumentation, der bekræfter den værdi, som revisorbranchen skaber i rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant.
Der er grund til at glæde sig over, at Folketingets partier med denne aftale anerkender værdien af revisorernes erklæringer som et vigtigt supplement til den offentlige kontrol. Der er også grund til at glæde sig over, at aftalepartierne har ladet sig inspirere af FSR – danske revisorers idé om at pålægge mindre virksomheder krav om en frivillig revisorerklæring fremfor en revisionserklæring. På den måde balancerer aftalen hensynet til på den ene side at beskytte statskassen mod misbrug og svig og på den anden side ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder.
Yderligere er der grund til at være tilfreds med, at det er lykkedes at lande en bred politisk aftale. En bred aftale skaber nemlig stabilitet og forudsigelighed i reguleringen og kravene til virksomhederne og revisorerne for fremtiden.
Med den nye aftale introducerer regeringen for første gang en risikobaseret tilgang til kravet om revisorinvolvering for visse SMV’er. I stedet for at indføre krav om revisorbistand for alle SMV’er målrettes kontrollen fremover virksomheder i brancher, som har åbenlyse problemer med regelefterlevelsen. Det er en fornuftig tilgang, hvor man sætter målrettet ind over for fejl og skatteunddragelse og undgår at skære alle virksomheder over en kam.
Foreningen havde gerne set, at aftalepartierne havde overvejet andre risikoindikatorer end branchetilhørsforhold som fx virksomhedens gæld til det offentlige og anmærkninger fra offentlige myndigheder. Der er brodne kar i alle brancher, og foreningen ser den risikobaserede tilgang som et stærkt redskab til at fokusere kontrolindsatsen mod de virksomheder, som har problemer med regelefterlevelsen.
Konsekvensen af aftalen er, at ca. 700 virksomheder, som i dag ikke har en revisor tilknyttet, nu får krav om revisorbistand. Derudover får godt 400 virksomheder med en balance på over 50 mio. kr. krav om revision.
Aftalen er en anerkendelse af revisorbranchens vigtige rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant. Når aftalen blev mindre ambitiøs end forventet skyldes det givet vis coronakrisen, som har ramt dele af erhvervslivet hårdt, hvilket har gjort det svært for partierne at kræve mere kontrol med virksomhedernes bogføring og regnskaber.
Ikke desto mindre er der grund til at hæfte sig ved, at den danske regering med dette initiativ er gået længere end regeringerne i de fleste andre europæiske lande med at bruge revisorerklæringer som et redskab til at forebygge fejl, omgåelse og decideret svindel – og generelt sikre en bedre regelefterlevelse. Det er en understregning af revisorernes vig- tige rolle som offentlighedens tillidsrepræsen- tant og økonomisk vagthund.