02. oktober 2019

CSR og bæredygtighed Internationalt - Bæredygtighed

Ny rapport fra Corporate Reporting Dialogue viser gode muligheder for ensretning af rapportering om bæredygtighed

I en ny rapport fremlægger initiativet Corporate Reporting Dialogue deres seneste arbejde, der viser, at der med stor sandsynlighed kan skabes mere ensretning mellem de globale rapporteringsregimer og Task Force on Climate-related Financial Disclosures’s anbefalinger.


Josefine Jørgensen Konsulent, CSR & Uddannelsespolitik
wwb@sfe.qx 4193 3141



Corporate Reporting Dialogue (CRD) – et initiativ der bringer repræsentanter fra de største globale rapporteringsregimer og standardsættere sammen – har for nyligt udgivet en rapport, der viser, at der er gode muligheder for at ensrette de globale rapporteringsregimer med TCFD’s anbefalinger.

Som en del af projektet Better Alignment Project har Climate Disclosure Standards Board (CDSB), Global Reporting Initiative (GRI), International Integrated Reporting Council (IIRC) og Sustainability Accounting Standards Board (SASB) intensivt drøftet mulighederne for at skabe ensretning med TCFD’s rapporteringsprincipper.

Rapporten blev præsenteret for erhvervsfolk og investorer på World Economic Forum’s Sustainable Development Impact Summit, under Climate Week NYC.

Nu skal eksperter fra CDSB, GRI, IIRC and SASB nærlæse rapporten og kommentere. Der vil være mulighed for at byde ind i dialogen på et interaktivt webinar den 10. oktober. Deltagere på webinaret vil blive inviteret til at deltage i dialog om ensretningen med TDFC, da det er centralt for CRD, at arbejdet er rodfæstet i efterspørgslen fra regnskabsaflæggere og -brugere.

Læs rapporten her.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu