22. april 2021
Nye krav til rapportering om bæredygtighed skal sikre grøn omstilling
EU-Kommissionen præsenterede i går et ambitiøst og omfattende udspil, der skal sikre, at kapitalen allokeres til langsigtede bæredygtige aktiviteter. Der er tale om en større pakke med politiske værktøjer, som skal understøtte den grønne omstilling og bidrage til, at EU kan nå målene i den nye klimalov, som Europa-Parlamentet og medlemslandene indgik en foreløbig aftale om tidligere på ugen.
Et centralt element i den samlede pakke er et forslag til et nyt EU-direktiv med krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Direktivforslaget ændrer i betydelig grad de krav til CSR-redegørelsen, der blev indført med det ikke-finansielle rapporteringsdirektiv for år tilbage, og som afspejles i årsregnskabslovens § 99 a: 1) CSR-redegørelsen bliver til bæredygtighedsrapportering. 2) Følg-eller-forklar princippet udgår. 3) Indholdet udvides til at omfatte flere oplysninger om miljø, sociale forhold og governance. Især ”G´et” - governance - kommer til at fylde mere. 4) Nye EU-standarder skal i form af delegerede retsakter (retsakter fra Kommissionen udenom Parlament og Råd) ensrette oplysninger og formater. 5) En erklæring fra en godkendt revisor – i første omgang med begrænset sikkerhed - skal øge tilliden til oplysningerne. 6) Bæredygtighedsoplysningerne skal indberettes digitalt og rapporteringen bliver således datadrevet.
I FSR – danske revisorer hilser vi udspillet velkommen. Vi har længe plæderet for en modernisering af CSR-rapporteringen, som afspejler regnskabsbrugernes og samfundets behov for validerede informationer om virksomhedernes sociale ansvar, deres aftryk på klima og miljø og deres governance. Hvis rapporteringen om bæredygtighed skal være reelt værdiskabende for omverdenen, er det afgørende, at den standardiseres med ensartede pålidelige oplysninger af høj kvalitet. Rapporteringen om bæredygtighed skal være på samme høje niveau som de finansielle rapporteringer i årsregnskabet, hvis den skal danne grundlag for beslutninger hos de professionelle regnskabsbrugere som for eksempel investorer og långivere. Og det er præcis den ambition, som Kommissionen har med forslaget.
EU-Kommissionens udspil er udtryk for en markant udvikling, som stiller Danmark og danske virksomheder stærkt, fordi vi igennem mange år har arbejdet seriøst med disse dagsordener og på flere felter er foregangsland. Det gælder en række globale danske virksomheder som Mærsk, Ørsted og Vestas, som hver på deres felt har demonstreret en førerposition, når det gælder bæredygtighed. Og det gælder den danske pensionssektor, som har reserveret 350 milliarder kroner frem mod 2030 til grønne investeringer.
Med det nye forslag til virksomhedernes fremtidige rapportering er der taget et gigantisk skridt ind i ny tidsalder. Virksomhederne bliver ikke alene målt og vejet på den finansielle performance, men også i forhold til et antal parametre, der har stor betydning for virksomhedernes langsigtede bæredygtighed og samfundsbidrag.
Set med danske øje er EU-Kommissionens udspil en mulighed for at komme til at stå endnu stærkere internationalt. I Danmark er vi med den danske version af Årsregnskabslovens § 99a på flere punkter ganske langt, når der gælder virksomhedernes rapportering om samfundsansvar. Den position kan give danske virksomheder en konkurrencefordel i den transformationsproces, Kommissionen har sat i gang, og danske revisorer kan komme til at spille en central rolle i forhold til at sikre pålidelige kvalitetsdata fra virksomhederne. Bæredygtighedsrapportering bør ikke ses som en byrde for virksomhederne. Det er en mulighed og et bærende element i at gøre sig attraktiv for investorer, långivere, kunder og potentielle medarbejdere.