22. september 2020
Nyt klimaoplæg fra FSR – danske revisorer: Revisorer kan hjælpe Danmark i mål med CO2-reduktion
FSR – danske revisorer offentliggør i dag et klimaoplæg. I forlængelse af den ambitiøse klimalov, der blev vedtaget tidligere i år, og 70%-målet i 2030, er det nødvendigt med en adfærdsændring. Bliver ideerne i oplægget til virkelighed, vil virksomheder i Danmark få et klarere selvbillede af deres klimaaftryk. Derudover sikrer oplægget, at virksomhederne fremover ikke blot kan konkurrere på pris og kvalitet – men også på klima.
Skal Danmark nå målet om reduktion af CO2 med 70 % i 2030, er det nødvendigt med en ændret adfærd – og ikke mindst hos danske virksomheder. Første skridt i den retning er, at virksomhederne får et klart selvbillede af deres klimaaftryk.
Det understøtter forslagene i et nyt udspil fra FSR – danske revisorer under overskriften ”styrket tillid til den grønne omstilling”.
Centralt i planen er, at vi i Danmark skal have én og kun én standard for måling af virksomhedernes CO2-udslip: Den internationalt anerkendte Greenhouse Gas Protocol. Derudover lægger FSR – danske revisorer i oplægget også op til, at revisorer validerer de resultater, som virksomhederne når frem til. Så omverdenen kan fæste lid til de oplysninger, virksomhederne lægger frem.
De mindre virksomheders klimaarbejde skal også styrkes. Det skal ske gennem en kraftig opgradering af www.klimakompasset.dk (der beregner virksomheders CO2-udslip) samt offentlig støtte til at små og mellemstore virksomheder, så de kan få professionel rådgivning om, hvordan de bedst opgør deres klimaaftryk.
Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer:
”Et centralt element i klimpolitikken er, at vi alle sammen - og ikke mindst danske virksomheder - i fremtiden skal have en mere klimavenlig adfærd. Det er derfor vigtigt at skabe rammerne for, at virksomhederne får et klart selvbillede på klima, og får mulighederne for at sammenligne sig med andre. De rammer forøger vi at tegne med dette oplæg.”
Konkurrence på klima bliver nu muligt
Hvis virksomhederne får et sammenligneligt, standardiseret og valideret selvbillede af deres klimaaftryk skabes rammerne tillige for, at omverdenen – det være sig investorer, forbrugere eller potentielle medarbejdere - kan sammenligne virksomheder på tværs og med deres adfærd belønne de ambitiøse og straffe slendrian.
Den gennemsigtighed om virksomhedernes klimapåvirkning baner vejen for nye konkurrencevilkår.
”Med et sammenligneligt, standardiseret og valideret selvbillede bliver det muligt for virksomhederne at konkurrere på klima, og ikke alene på pris og kvalitet som idag. Det styrker helt af sig selv det overordnede formål – at vi får reduceret udledningen af CO2 i Danmark frem mod 2030,” siger Charlotte Jepsen.
Hent FSR - danske revisorers klimaoplæg:
Yderligere informationer:
Charlotte Jepsen
Administrerende direktør
FSR – danske revisorer
4193 3198
FAKTA Sammenfatning af FSR – danske revisorers klimaoplæg:
Styrket tillid til den grønne omstilling
Større virksomheder i Danmark skal således i dag efter ”comply-or-explain”-princippet redegøre for en række samfundsmæssige forhold, blandt andet klimapåvirkning.
I Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke fælles vedtagne standarder for virksomhedernes rapportering om klimapåvirkning. Det gør det svært for potentielle ansatte, investorer, långivere og kunder at sammenligne virksomhedernes klimaadfærd på tværs af brancher og sektorer og at finde den bedste samarbejdspartner. Og dermed er der ingen konkurrence mellem virksomheder på klima.
Klimaoplæggets syv indsatsområder:
1) Danmark skal anbefale én regnskabsprotokol for måling af CO2-udledning
- Danske virksomheder skal bruge den altdominerende internationale standard Greenhouse Gas Protocol til at opgøre deres drivhusgasudledninger, således rapporteringen standardiseres.
- Protokollen opdeler virksomhedernes CO2-udslip i scope 1, 2 og 3. Virksomhederne bør rapportere på scope 1 og 2-udledninger. Det indebærer rapportering på CO2-emissioner relateret til elektricitet, gas til rumopvarmning mv. samt brændstof til transport.
- Kravet om at anvende protokollen bør gælde virksomheder i regnskabsklasse store C og D, der allerede i dag er omfattet af lovkravet § 99 a om at redegøre for klimapåvirkning.
2) Gør det lettere for regnskabsbrugerne at finde de centrale klimadata i regnskabet
- Det skal være let for regnskabsbrugerne at finde virksomhedernes relevante klimatal ligesom det i dag er med de finansielle tal.
- Virksomheder i regnskabsklasse store C og D skal i dag præsentere en oversigt over de seneste fem års finansielle hoved- og nøgletal i regnskabet. Hovedtallene er fastlagt ved lov, mens nøgletallene er udvalgt af virksomheden selv. Fremover bør virksomhedernes opgørelse af scope 1 og 2-udslip være en del af de hovedtallene.
3) Revisor skal øge valideringens af klimadata
- Revisor skal validere virksomhedernes klimadata, så klimarapporteringen kommer på niveau med den finansielle rapportering og bliver et mere pålideligt beslutningsgrundlag for regnskabsbrugerne og virksomhederne selv.
- Revisors erklæring på klimarapporteringen bør på sigt afgives med høj grad af sikkerhed på lige fod med de finansielle årsrapporter. Til at starte med anbefaler FSR – danske revisorer dog en erklæring med begrænset sikkerhed.
4) Flere virksomheder skal opgøre deres klimarapporteringsdata
- Flere virksomheder end i dag skal motiveres til at opgøre deres klimarapportering bl.a. ved at understøtte de små og mindre virksomheders evne til at rapportere og give dem økonomiske incitamenter til at gøre det.
- CO2-beregneren ’Klimakompasset’ skal udbygges, så små og mellemstore virksomheder kan opgøre data til klimarapportering og sammenligne deres klimaresultater- og mål med andre virksomheder.
5) Det offentlige er også en del af klimaløsningen
- I modsætning til den private sektor er der i den offentlige sektor ikke krav om eller anbefalinger til at arbejde med klimarapportering. Det skal laves om.
6) Effektive EU-regler om klimarapportering
- Danmark bør arbejde for, at European Financial Reporting Group (EFRAG) bliver det organ, der udarbejder de ikke-finansielle rapporteringsstandarder i EU, hvor organet i dag kun har fokus på den finansielle rapportering.
- Danmark bør nedsætte en national taskforce med deltagelse fra blandt andre erhvervsliv, revisorbranchen, myndigheder og den finansielle sektor til at koordinere EU's arbejde på klimaområdet, således danske synspunkter på området kommer til at stå stærkt.
7) Klimaregnskaber stiller nye krav til revisorernes kompetencer
- Alle godkendte revisorer skal løbende deltage i lovpligtig efteruddannelse. I de kommende år skal revisorernes muligheder for at efteruddanne sig inden for ikke-finansiel rapportering og bæredygtig på FSR – danske revisorers kurser styrkes.
- De universiteter, der udbyder revisorkandidaten, skal have et større fokus på ikke-finansiel rapportering. Det samme gælder læringsforløbet op til den statsautoriserede revisoreksamen.
