Offentlighedens tillidsrepræsentant er altid under pres

Tekst/Lone Schrøder Jeppesen, freelance journalist

Begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant er revisors varemærke og særlige kendetegn. At være offentlighedens tillidsrepræsentant sender et klart signal til omverdenen om, at årsrapportens mange interessenter kan stole på en revisors ydelser.

"Offentlighedens tillidsrepræsentant er et overordnet begreb, der i virkeligheden dækker det hele. Det er et fyrtårnsbegreb i stil med god revisorskik. Det betyder sådan set, at du som revisor skal huske, at du skal tage hensyn til offentlighedens interesser, selvom klienten betaler," forklarer chefkonsulent i FSR – danske revisorer, statsautoriseret revisor, ph.d. Lars Kiertzner, der er aktuel med bogen Etiske regler for revisorer.

Grundtanken er at højne tilliden til informationerne i årsregnskabet. Der må ikke være tvivl om, at en revisor arbejder for offentligheden, og at der er en klar adskillelse mellem klientens interesser og revisors rolle.

Udløst af Nordisk Fjer-skandalen

Offentlighedens tillidsrepræsentant som begreb kan snart fejre 30-års jubilæum. Det er ikke noget, revisorerne selv fandt på at kalde sig. Det blev indført som lovkrav i 1994 som en følge af erhvervsskandalen i den danske tekstilvirksomhed Nordisk Fjer, der udløste tvivl om revisors rolle. Ved lov nummer 427 af 1. juni 1994 indsattes blandt andet § 6a, stk. 3 i lov om statsautoriserede revisorer:

"En statsautoriseret revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udøvelse af revision. Det samme gælder ved afgivelse af erklæringer og rapporter, der kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug."

Begrebet skulle gøre det synligt, at revisor skal tage hensyn til alle interesser. Professor emeritus Lars Bo Langsted ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet har været optaget af emnet siden dengang. I et notat til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Revisorkommissionen i 2001 skrev han:

"Formålet med et regnskab er, at det skal give et "sandt" billede af virksomheden. Dette regnskab skal revisor give forøget troværdighed, og han må derfor gøre sig klart, at regnskabets mange interessenter også er hans interessenter. Han er - med andre ord - tillidsmand for en lang række interessenter. Summen af interessenterne kan næppe beskrives mere præcist end: "offentligheden". Alternativt kunne man have talt om "brugerne" af et regnskab/en revisionserklæring, eller - som her - om "interessenterne". Indholdet af begrebet "offentlighedens tillidsrepræsentant" kan således udtrykkes som et krav om, at revisor ikke må varetage særinteresser ved sin erklæringsafgivelse - hverken aktionærernes særinteresser eller kreditorernes eller for den sags skyld det offentliges."

Det fik dog ikke de store konsekvenser, for man ændrede ikke ved selve grundstrukturen og detailreglerne i revisorloven på det tidspunkt. Lars Bo Langsted formulerede det sådant i sit notat:

"Formålet med at indsætte begrebet "offentlighedens tillidsrepræsentant" i lovteksten har alene været udtryk for en pædagogisk fremhævelse af, at en revisor, når han afgiver erklæringer, aldrig må varetage en enkelt interessents ensidige interesser, men stedse skal holde sig for øje, at han skal tage hensyn til samtlige mulige interessenter i den pågældende erklæring. Det var således ikke formålet at indføre nye pligter for revisor, som han ikke ellers skulle have levet op til, men primært at pege på, at materien i en erklæring skal være interesseneutral."

Det var ikke noget nyt, at revisors erklæringer skulle være pålidelige og objektive. Allerede i den første revisorlov fra 1909 fremgik det af § 3, stk. 2, at "… en autoriseret Revisor, ... med offentlig troværdighed skal kunne afgive Erklæring vedrørende forretningsmæssig Regnskabsførelse til brug i retlige Forhold." Formuleringen offentlig troværdighed blev sløjfet fra revisorloven i 1967, fordi man antog, at det var uden reel betydning. I dag lyder den allerførste sætning i Revisorloven § 16, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant.

Revisor er permanent under pres

For at kunne være offentlighedens tillidsrepræsentant skal revisor overholde etiske grundprincipper, der er grundsøjlen i al revisorarbejde i forhold til hvilke opgaver, som revisorer må, vil og kan påtage sig. Den velkendte remse er, at revisorer skal udvise integritet, professionel adfærd, fornøden omhu og fortrolighed. De skal være objektive og professionelt kompetente, og de må ikke påtage sig opgaver, som de ikke kan udføre. Under de etiske principper følger et utal af standarder for, hvordan man løser konkrete opgaver.

"Det underliggende indhold ændrer sig hver gang, man ændrer detailreglerne. Og dem er der kommet en masse af. Kriser har igennem tiderne udløst en hel række reguleringstiltag. Lige nu er der forholdsvis ro på bagsmækken. Men revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant er altid til diskussion. Det er den permanent," siger Lars Kiertzner.

Presset kommer fra store økonomiske omvæltninger og skandalesager som dem, der kom i slipstrømmen af finanskrisen. Den seneste store reform i revisorlovgivningen i 2016 var blandt andet en konsekvens heraf. Aktuelt har miljøkrisen ført til voksende fokus på CSR og dermed øgede forventninger til revisorer. Det nye CSR-direktiv fra EU stiller eksempelvis krav til, at flere virksomheder skal rapportere om bæredygtighed og sociale ansvar. Her i starten er det møntet på børsnoterede virksomheder, visse finansielle virksomheder og store virksomheder efter årsregnskabsloven, men det kan også komme til at omfatte mindre virksomheder på sigt, forudser Lars Kiertzner. Det er også uforudsete nødsituationer som covid-19 pandemien, der resulterer i yderligere rådgivnings- og erklæringsopgaver. Og den nye bogføringslov, der fases ind trinvis over de kommende år, stiller øgede krav til digitalisering af bogføringen. Det vil få stor betydning for revisorer, både i relation til hvordan de reviderer og rådgiver deres klienter.

Ingen garanti mod svindel

I offentligheden vil der altid være en forventning om, at revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant er en garanti mod besvigelser. Men bedragerier, underslæb og svindel kan man ikke altid afsløre ved en revision. Revisor kan ikke altid undgå en sag.

"Uanset hvad man gør, kan man ikke altid undgå at komme i søgelyset. Men som revisor skal man være stålsat og loyal over for offentligheden. Så er det bare, at man må sige til sig selv, at jeg gjorde det, der var fagligt forsvarligt, jeg afvejede de hensyn, der var - jeg var offentlighedens tillidsrepræsentant," understreger Lars Kiertzner.