Antihvidvaskudvalget
Kontakt udvalgets sekretær
Hvad laver udvalget?
Udvalget har til formål at understøtte foreningens arbejde med at sikre en ensartet og høj kvalitet af revisorers arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme samt søge at påvirke udformningen af love og administrative forskrifter på hvidvaskområdet.
Udvalget har blandt andet ansvar for at:
- rådgive og besvare generelle og konkrete forespørgsler fra bestyrelsen, herunder at behandle forespørgsler på hvidvaskområdet rettet til bestyrelsen fra såvel medlemmer som omverdenen
- bistå Etikudvalget med at udarbejde indstillinger til bestyrelsen om eventuel eksklusion af medlemmer, der f.eks. er dømt for medvirken til hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet
- sikre, at medlemmerne opdateres på nye risikovurderinger på hvidvaskområdet, så de til stadighed er ajourført med hensyn til krav om kundekendskabsprocedurer mv.
- præge den nationale og internationale udvikling på området, herunder sikre, at der er klarhed omkring de krav, der stilles til revisorer efter hvidvasklovgivningen
- opretholde kontakt til og sikre en konstruktiv dialog med de offentlige myndigheder og tilsynsmyndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen, Hvidvasksekretariatet og Finanstilsynet, samt relevante erhvervs- og interesseorganisationer, herunder deltage i eksterne arbejdsgrupper og udvalg
- bidrage til, at foreningen kan servicere hele revisorbranchen med de nyeste vejledninger og guidelines, til sikring af, at alle medlemmer har de bedste betingelser for at kunne imødekomme de krav, der stilles til dem i henhold til hvidvasklovgivningen.
Vil du høre mere om udvalgets arbejde? Kontakt udvalgssekretæren.
Mød udvalgets medlemmer
Robert Fosbo (udvalgsleder), RSM
Cecilie Holt Nielsen (viceudvalgsleder), PwC
Henrik Barner Christiansen, KPMG
Jesper Seehausen, Beierholm
Martin Samuelsen, inspicio
Torben Andersen, Dansk Revision
Samuel Stender, BDO
Jesper Brønd-Jensen, Deloitte
Lotte Andersen, NORD advise
Jakob Dedenroth Bernhoft, EY
Fagligt nyt
Læs mere om udvalgene