Regeringen vil halvere moms på fødevarer. Nu råder udvalgsleder til, at det gøres så simpelt som muligt

Sten Kristensen, udvalgsleder i Udvalget for Indirekte Skatter.

Tekst/Peter Kondrup Maul, journalist hos Dansk Erhverv

Momsen på fødevarer skal halveres, og momsen på frugt og grønt skal helt fjernes.

Sådan lyder et af elementerne i regeringens planlagte skattereform, som er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Formålet er, at danskerne skal kunne lægge billigere fødevarer i indkøbskurven og fremme folkesundheden. Men forslaget har både før, under og efter folketingsvalget fyldt meget i den politiske debat. For bag den umiddelbart enkle ambition om billigere fødevarer gemmer sig også en vigtig momsfaglig afgrænsning: Hvad skal egentlig være omfattet af en lavere moms?

Hvis momsen sættes ned på alle fødevarer, skal det så kun gælde almindelige dagligvarer? Eller skal restauranter, caféer, catering, kantiner og andre former for madservering også omfattes?

Det spørgsmål er helt centralt, mener Sten Kristensen, der er udvalgsleder i FSR – danske revisorers faglige Udvalg for Indirekte Skatter og til daglig arbejder som Head of VAT i BDO.

“Det er klart min vurdering, at en nedsat moms på fødevarer ikke nødvendigvis bør omfatte alle salgsled. Hvis målet er at lette husholdningernes udgifter til dagligvarer, er det mest nærliggende at lade ordningen omfatte salg af fødevarer som varer, mens salg på restauranter, caféer, catering og tilsvarende fortsat bør være momspligtige med den almindelige sats,” siger han.

Billigere dagligvarer er ikke det samme som billigere restaurantbesøg

Ifølge regeringsgrundlaget er formålet med momssænkningen blandt andet at gøre fødevarer billigere for danskerne. Men netop fordi formuleringen er bred, opstår behovet for at skelne mellem forskellige typer af salg.

For der er stor forskel på at købe fødevarer i et supermarked og at købe et måltid på en restaurant, forklarer Sten Kristensen.

“Når man køber almindelige dagligvarer, er sammenhængen mellem en lavere moms og en lavere forbrugerpris forholdsvis klar. Her kan man i højere grad tage udgangspunkt i selve produktets karakter. Men restauranter, caféer og catering er noget andet,” siger han.

På en restaurant betaler kunden ikke kun for maden. Kunden betaler også for tilberedning, servering, lokaler, service, logistik og den samlede oplevelse eller ydelse. Derfor er der ifølge Sten Kristensen gode grunde til fortsat at behandle den type leverancer som restaurations- eller cateringydelser med almindelig moms.

“Hvis man også lader restauranter, caféer og catering være omfattet af en reduceret sats, får man en langt vanskeligere afgrænsning mellem varesalg og tjenesteydelser. Så vil der hurtigt opstå tvister om, hvorvidt der er tale om fødevarer, takeaway, servering, eventforplejning eller en samlet serviceydelse,” siger han.

Risiko for nye grænsetilfælde

Sten Kristensen peger på, at en differentieret momsmodel uundgåeligt vil skabe grænsetilfælde. Det gælder især, når salget bevæger sig væk fra almindelige dagligvarer og over mod mere sammensatte ydelser.

For hvordan skal man eksempelvis behandle et bagerudsalg, en deli, et supermarkeds varme mad, en kantineleverance eller et cateringarrangement?

“Jo længere man bevæger sig væk fra det rene varesalg og over mod sammensatte serviceydelser, desto vanskeligere bliver systemet at administrere – både for virksomhederne og for myndighederne,” siger Sten Kristensen.

Derfor bør en eventuel reform ifølge ham ikke alene vurderes på sit fordelingspolitiske sigte. Den skal også vurderes på, om den kan fungere i praksis.

Udvalget for Indirekte Skatter ser på reglernes praktiske konsekvenser

Som udvalgsleder i Udvalget for Indirekte Skatter arbejder Sten Kristensen med komplekse skatte- og momsspørgsmål i praksis. Udvalgets arbejde handler blandt andet om at gennemgå lovforslag, afgive høringssvar og gå i dialog med Skattestyrelsen, Skatteministeriet og politikere.

Målet er ikke at påvirke skatteniveauet, understreger han, men at sikre, at reglerne hænger sammen og er til at arbejde med i praksis.

I spørgsmålet om nedsat moms på fødevarer handler det derfor ikke om at tage stilling til, om momsen politisk bør sænkes eller ej. Det handler om, hvordan en sådan ordning kan afgrænses, hvis den bliver gennemført.

I det lys er Sten Kristensens vurdering derfor, at en nedsat moms bør målrettes salg af fødevarer som varer – typisk dagligvarer og andre fødevarer, der omsættes som egentlige varer. Og den konkrete løsning bør derudover bero på en nøje afvejning af både prisvirkning, provenu, EU-retlige rammer og administrerbarhed.

“Hvis man politisk ønsker at sænke momsen på fødevarer, er det afgørende, at man samtidig får lavet en model, der er principielt holdbar og administrerbar. Ellers risikerer man at skabe nye uklarheder og nye tvister,” siger Sten Kristensen.