27. januar 2021
Revisorerne bidrager til kampen mod hvidvask og terrorfinansiering
Systemet er i fremtiden nødt til at prioritere de væsentlige sager med stor risiko. Hvis ikke en sådan prioritering er mulig inden for det gældende regelsæt, vil en lovændring være vejen frem.
Camilla Hesselby
Vicedirektør
Nedenstående debatindlæg af Camilla Hesselby, faglig direktør i FSR - danske revisorer, er oprindeligt bragt hos FinansWatch. Læs debatindlægget hos FinansWatch.
Hvidvask af sorte penge fra kriminelle grupper er et alvorligt samfundsproblem, og både EU og det danske politiske system har med omfattende regulering signaleret, at der er høje forventninger til, at rådgiverbranchen og herunder revisorerne bidrager til at bekæmpe problemet.
Den danske hvidvaskindsats har i de seneste år været under lup. Det startede med et besøg af den internationale hvidvaskorganisation Financial Action Task Force (FATF) i 2017. Den kritiske evalueringsrapport fra samme sted – og ikke mindst de efterfølgende kritiske undersøgelser fra Rigsrevisionen, har gjort det tydeligt, at myndighederne har maksimalt fokus på at imødekomme de kritikpunkter, der har været i forhold til Danmarks efterlevelse af de tekniske standarder og ikke mindst effektiviteten af den danske hvidvaskindsats. Det betyder, at der både hos myndigheder og berørte brancher er gjort en kæmpe indsats for at opbygge processer, tilføre ressourcer og uddanne medarbejdere med den følge, at der er sket et boom i antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet i SØIK.
Vil være en del af løsningen
I revisorbranchen vil vi gerne være en del af løsningen på problemet og har investeret betydelige ressourcer i at forebygge og bekæmpe hvidvask. Det indebærer investeringer hos virksomhederne i systemløsninger og kontrolprocedurer, der skal sikre honorering af de krav, der er til blandt andet risikovurdering, undersøgelses- og underretningspligt samt omkostninger til at sikre virksomhedens compliance. Beslutningen indebærer også en tæt dialog mellem FSR – danske revisorer og myndighederne om fortolkning og praktisk håndtering af reglerne. Og det indebærer betydelig informations- og uddannelsesaktivitet rettet mod vores medlemmer, som skal være klædt på til at risikovurdere kunderne og deres aktiviteter og håndtere de situationer, hvor der opstår begrundet mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Det er en del af revisorernes bidrag til samfundskontrakten.
Indsatsen i branchen er den vigtigste grund til, at antallet af underretninger om mistanke fra revisorerne til Hvidvasksekretariatet er steget eksponentielt i den seneste tid. Fra nogle ganske få om året i perioden 2002-2018 til niveauet nu, som ligger på cirka 2000 om året. Det seneste tal for tredje kvartal 2020 er på 475 sager. Revisorerne har således formået at nå til et punkt, hvor de skiller sig ud som "hyppige underrettere", også når de holdes op imod sammenlignelige rådgivergrupper.
Overflødigt dobbeltarbejde
En anden grund er, at corona-hjælpepakkerne har åbnet et helt nyt område for underretning om mistanke om misbrug af offentlige midler. Hvidvasksekretariatet har modtaget mere end 2000 underretninger i alt om dette tema, heraf sandsynligvis en del fra revisorbranchen.
Og endelig spiller det en rolle, at der efter myndighedernes opfattelse altid skal underrettes om ulovlige aktionærlån. Også i tilfælde, hvor revisor har fået kunden til at fjerne lånet ved enten at betale indkomst- eller udbytteskat af det.
Vi vil gerne opfordre til, at myndighederne ændrer indsatsen fra at fokusere på kvantitet og proces til i stedet at fokusere på kvalitet og substans og på at finde de rigtige sager. Et godt eksempel er spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening og tilfører kvalitet, at revisor skal underrette Hvidvasksekretariatet i de situationer, hvor forholdet - for eksempel et ulovligt aktionærlån - er bragt på plads. Ud fra en ressourcemæssig og samfundsøkonomisk betragtning ligner det overflødigt dobbeltarbejde. Det ulovlige aktionærlån er måske allerede fremhævet i revisors påtegning eller erklæring om udvidet gennemgang, og myndighederne er således underrettet. Det er netop heri den samfundsmæssige gevinst ligger ved at lade revisorerne forestå visse kontrolopgaver – der bliver underrettet i påtegningen, og tingene bliver i langt de fleste tilfælde bragt på plads, når revisor opdager dem.
Kvalitet over kvantitet
Forudsætningen for, at vi kan lykkes med den samlede hvidvaskindsats, er, at vi kan have en åben og ærlig dialog om, hvad der er hensigtsmæssig og virkningsfuld regulering, og hvad der ikke er. Det er ikke hensigtsmæssigt med en situation, hvor Hvidvasksekretariatet modtager titusindvis af indberetninger, som de ikke har kapacitet til at gå igennem og få gjort noget ved. Det underminerer retsfølelsen og tilliden til systemet. Derfor er systemet nødt til i fremtiden at prioritere de væsentlige sager med stor risiko. Hvis ikke en sådan prioritering er mulig inden for det gældende regelsæt, så mener vi, at en lovændring vil være vejen frem.
Lad dette være en opfordring til, at vi fremover går efter kvalitet og ikke kun systemer og kvantitet. Nu er vi ved at have styr på processerne. Så lad os nu se på indholdet og få de rigtige og ikke kun de mange sager frem i lyset. FSR – danske revisorer mener, at vejen frem er mere vejledning fra myndighederne med konkrete eksempler, mere feedback på de indsendte underretninger og en prioritering ud fra risiko og væsentlighedskriterier af de sager, der skal underrettes om.