02. maj 2016

Revision Revisornævnet - Grundløshed/ retlig interesse - Afvisning

Revisornævnet afviser klage, der involverer store offentlige tilskud

Sager som den nedenstående afvises ofte af Revisornævnet under henvisning til, at klagen ikke er konkretiseret. Sagen vedrørte revision af fire konkrete produktionsregnskaber og var baseret på en anden revisors særlige rapport, som den offentlige tilskudsgiver/klager havde rekvireret - men om økonomistyringen og ikke revisionen af de pågældende produktionsregnskaber. Nogle har det som ål i mudder efter en sådan afvisning; men det er jo spild af nævnets tid.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Revisornævnet besluttede den 25. november 2015 at afvise sag nr. 47/2014. Sagen var indbragt af en offentlig tilskudsgiver den 4. juni 2014.

Tilskudsgiveren havde fået en anden revisor til at gennemgå fire konkrete produktionsregnskaber, som der var bevilget støtte til, med medblik på, om det enten kunne af- eller bekræftes, at der forekom overfakturering fra et nærtstående selskab. Den særlige rapport herom blev afleveret den 8. april 2014. Indklagede havde revideret de fire regnskaber med afgivelse af revisionspåtegninger 8. juni 2009, 21. februar 2011, 11. april 2011 og 20. august 2012.

Den efterfølgende undersøgelse og den særlige rapport gik ikke på vurdering af den udførte revision. Klagen af 4. juni 2014 tog ikke desto mindre afsæt heri. Rapporten havde afdækket ”en række kritisable forhold vedrørende økonomiadministrationen”. Dette gav ifølge klager anledning til tvivl om, hvorvidt der havde været grundlag for at ”forsyne produktionsregnskaberne med revisionspåtegning som sket uden forbehold og supplerende oplysninger”. Videre gjaldt dette angiveligt bl.a. i forhold til ”revisors konklusioner på grundlag af udenlandske projektpartneres regnskaber, dokumentation for og kvaliteten af forretningsgange, interne kontroller og kontrol- og transaktionsspor samt dokumentation for markedsprøvning”. Klager havde uden held forsøgt at konkretisere klagen efterfølgende i en replik af 19. september 2014.

I rapporten om den særlige undersøgelse konstateredes bl.a. en lang række svagheder i økonomistyringen hos tilskudsmodtager, som mundede ud i nedenstående samlede vurdering:

”Samlet set er det, som følge af ovenstående forhold, vores vurdering, at der er en væsentlig øget risiko for såvel tilsigtet som utilsigtet overfakturering”.

Specifikt fremgik det af rapporten, at der efter en konkret aftale mellem Kulturministeriet og revisor ikke var blevet udført forvaltningsrevision af de individuelle projekter efter den gældende bekendtgørelse, fordi ”det ikke har været muligt for tilskudsmodtagerne at opfylde de krav, som en forvaltningsrevision vil medføre, da tilskudsmodtagerne først omkring juni 2010 blev opmærksomme på den .. offentliggjorte revisionsinstruks fra Kulturministeriet”. Dette undrede rapportskriver, idet der generisk altid skal udvises økonomisk sparsommelighed med offentlige tilskud. Rapporten karakteriserede betydningen af den manglende forvaltningsrevision således:

”Det er vor opfattelse, at dette forhold giver anledning til forøget usikkerhed om der er udvist økonomisk sparsommelighed”.

Revisornævnet besluttede at afvise klagen med en klassisk begrundelse om, at en klager ikke kan overlade det til Revisornævnet at udforme klagepunkter ud fra en beskrivelse af et sagsforløb. Revisornævnet ville i så fald blive sagspart på klagers side og ikke et neutralt domstolslignende organ:

”Klager har i indbringelsesskrivelsen i generelle vendinger klaget over, at de indklagede har tilsidesat deres forpligtelser ved påtegning på regnskaberne for 4 produktioner, og har henvist til en rapport afgivet af [Revisionsvirksomheden] den 8. april 2014. På samme måde har klager i generelle vendinger i sin replik henvist til rapporten udarbejdet af [Revisionsvirksomheden] uden at præcisere sine klagepunkter.

Nævnet kan alene tage stilling til klager over konkrete forhold vedrørende revisors erklæringsarbejde, og en klager kan ikke helt eller delvist overlade det til nævnet at udforme de enkelte klagepunkter ud fra en beskrivelse af et sagsforløb, gældende bestemmelser eller normer mv. I så fald ville de indklagede revisorer ikke have en rimelig mulighed for at varetage deres forsvar over for den rejste klage, og det ville være Revisornævnet, der fremstod som de indklagedes egentlige modpart, hvilket ville påvirke Revisornævnets status som et af parterne uafhængigt klagenævn.

Således som klager har formuleret sin klage og sine indlæg i sagen, finder nævnet, at klagen ikke er tilstrækkelig konkretiseret til, at nævnet kan realitetsbehandle klagen, hvorfor klagen afvises”.

Sag nr. 47/2014

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu