02. juli 2020

Nyheder og pressemeddelelser Nyheder

ROBOTPOWER - sådan styrker du din virksomhed ved hjælp af robotter

Hvordan kan du bruge ROBOTPOWER og de nyeste trends til at udvikle din forretning? Deltag på årets digitaliseringskonference i Børssalen i København og få inspiration samt konkrete værktøjer til din digitale omstilling.


Anders Lau Kommunikations- og analysechef
nyn@sfe.qx 4193 9147



Årets digitaliseringskonference finder sted den 31. august 2020 klokken 9.00 - 13.00 hos Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K.

Du skal ikke spørge, om robotterne er på vej - for de er her allerede. Du skal spørge, hvordan du gør robotterne til din bedste ven, når du vil effektivisere din virksomhed.

Hør ledere inden for digital omstilling fortælle om deres erfaringer med at bruge ROBOTPOWER til at automatisere forretningsprocesser og omstille fra business-analog til business-digital ved hjælp af kontorrobotter.

Vi bygger en robot live på scenen, og bagefter kan du prøve at bygge din egen. Du bliver præsenteret for nogle af de nyeste robot-trends, som er i gang med at effektivisere store dele af erhvervslivet. Du bliver introduceret for konkrete cases og strategier for digital omstilling, der kan guide dig til at effektivisere din egen virksomhed.

På konferencen kan du blandt andre møde Bent Dalager, partner i KPMG, Jesper Esman, management consultant hos Roesgaard & Partners, og techjournalist Thomas Hardenberg kendt fra DR P1-magasinet 'Kortsluttet'.

Tilmeld dig konferencen på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Der er et no show-gebyr på 500 kr.

Foreløbigt program

Dagens moderator: Tech-journalist Esben Hardenberg kendt fra DR P1-magasinet.

8.30-9.00

Registrering, kaffe og udstillere

9.00-9.10 Velkomst
v/Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv
9.10-9.40

Hvordan robotterne kan effektivisere din forretning
v/Jesper Esman, management consultant hos Roesgaard & Partners

9.40-10.10 Duel: Menneske mod maskine
Charlotte Lindegaard Petersen, innovations- og teknologikonsulent hos itelligence bygger en softwarerobot live, som dyster mod et menneske. Hvem kommer hurtigst i mål med 100 opslag i nummerpladeregisteret?
10.10-10.30

Formelle robotter i den virkelige verden
v/Jeppe Engell, it-faglig konsulent hos HK

10.30-11.00 Pause, networking og udstillingsområde
11.00-11.30 Hvordan får du robotterne integreret i din digitale strategi?
v/Bent Dalager, partner hos KPMG
11.30-12.00 Robotter behøver ikke at koste kassen Sådan kan du finansiere den digitale transformation af din virksomhed.
12.00-12.20 Et kig i den digitale krystalkugle
v/dagens moderator Esben Hardenberg
12.20-12.30 Opsamling - hvad tager vi med ind i fremtiden herfra?
v/Charlotte Jepsen, administrerende direktør hos FSR - danske revisorer
12.30-13.30

Sandwiches, networking og udstillingsområde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu