09. februar 2015

Revision Revisornævnet - Mangelfuld kvalitetsstyring - Virksomhedsbøder

Samlet bøde på 125.000 kr. for tilsidesættelse af god revisorskik

En revisionsvirksomhed pålægges en bøde på 100.000 kr. for manglende anvendelse af kvalitetsstyringssystemet og den godkendte revisor, som er tilknyttet selskabet, pålægges en bøde på 25.000 kr., for overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen for flere forhold.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Vedrørende revisionsvirksomheden

I sag nr. 155/2013 og 156/2013 af 19. september 2014 blev en revisionsvirksomhed anklaget for ikke at have etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer samt indklagedes indlæg i sagen har Revisornævnet lagt til grund, at den indklagede revisionsvirksomhed ikke havde et skriftligt eller elektronisk kvalitetsstyringssystem og følgelig heller ikke kunne dokumentere anvendelsen heraf. Dette blev tilregnet virksomhedens ledelse som et forsømmeligt forhold. Revisionsvirksomheden havde dermed overtrådt revisorlovens § 28 og dermed god revisorskik.

Med hensyn til sanktionsfastsættelse er der fast praksis for at der som udgangspunkt pålægges en bøde på 100.000 kr., i de tilfælde, hvor revisionsvirksomheden slet ikke har et kvalitetsstyringssystem. Revisornævnet havde lagt vægt på, at kravet om etablering og implementering af et kvalitetsstyringssystem har været lovfæstet siden maj 2004. Da der heller ikke fandtes grundlag for at fravige det sædvanlige bødeniveau, blev den indklagede revisionsvirksomhed derfor pålagt en bøde på 100.000 kr., jf. § 44 stk. 4, i revisorloven.

Vedrørende revisor

Generelt set blev den godkendte revisor personlig anklaget for at i 4 ud af 4 sager have foretaget mangelfuld planlægning, udført arbejde utilstrækkeligt og kun delvis dokumenteret sit arbejde. Revisor blev også anklaget for at have overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, ved ikke at modificere konklusionen som følge af forbehold. Endvidere var der ikke afgivet en udtalelse om ledelsesberetningen, og revisor anses for at have overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet der i revisionspåtegningen ikke var taget forbehold, for at årsregnskabet ikke var aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 43, 53 og 64. Endelig havde revisor i alle sager dateret regnskaberne før datering af ledelsespåtegningen.

Uddybning af sagerne

Vedrørende klagen om mangelfuld planlægning og utilstrækkelig udført arbejde, fandt revisornævnet det godtgjort, at de kontrollerede enkeltsager, der udtømte revisionsvirksomhedens beholdning af revisionsopgaver, alle var udarbejdet efter samme model, som ikke opfyldte kravene til et kvalitetsstyringssystem. Der var ikke egentlig planlægning for den enkelte sag, der kunne holdes op imod dokumentationen, ligesom udførelsen af opgaverne skete ud fra en gennemgang og afstemning af samtlige konti, uden at dette blev dokumenteret. Således var det ikke muligt at få en sammenhæng mellem planlægning og udførelse. Revisornævnet bemærkede, at det ikke var muligt for en erfaren revisor, der ikke havde tilknytning til opgaven, at forstå den udførte revision.

Vedrørende klagen om erklæringsfejl og manglende udtalelse om ledelsesberetningen fremgik det af revisionspåtegningen på regnskabet, at der var afgivet et forbehold, uden at dette blev afspejlet i konklusionen. Dette var i uoverensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsen § 5, stk. 5, jf. § 6, stk. 1. Der fremgik en ledelsespåtegning uden at revisionspåtegningen indeholdte udtalelse herom, hvilket var i strid med erklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 7.

Herudover fremgik det af regnskabet, at der ikke var foretaget afskrivninger på de af selskabets tilhørende ejendomme, ligesom der heller ikke i anvendt regnskabspraksis var oplyst om eventuelle principper for afskrivning af ejendomme. Regnskabet var dermed ikke aflagt i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 43 og § 53. Det fremgik også i regnskabet, at der ikke var oplyst, om selskabets faste ejendom var pantsat til realkreditinstitut. Regnskabsnoten ”pantsætning og eventualforpligtelser” var blank. Regnskabet var dermed ikke aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 64. Ved desuagtet at have afgivet revisionspåtegningen uden at tage forbehold for manglende overensstemmelse med årsregnskabsloven, fandt Revisornævnet, at revisor havde handlet i strid med god revisorskik.

Det fremgik af de fremlagte årsrapporter, at revisionspåtegningen på samtlige årsrapporter var dateret før ledelsesberetningen. Dateringen af revisionspåtegningen på et årsregnskab kan tidligst ske den dag, hvor ledelsen, der aflægger regnskabet, godkender og underskriver dette, jf. erklæringsbekendtgørelsen § 5, stk. 9 og erklæringsvejledningens afsnit 5.8. Revisornævnet fandt det godtgjort, at revisor havde handlet i strid med god revisorskik.

Med hensyn til sanktionering, fandt Revisornævnet det godtgjort, at den manglende planlægning og den forkerte datering ikke levede op til gældende krav. Disse krav var en følge af god revisorskik og fulgte ikke i sig selv af kvalitetsstyringssystemet, hvis formål alene var at understøtte revisor i sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. Fraværet af et kvalitetsstyringssystem i en revisionsvirksomhed kunne derfor ikke fritage revisor personligt for alligevel at udføre sit erklæringsarbejde i overensstemmelse med god revisorskik. Den utilstrækkelige planlægning og udførelse af revisionsarbejdet førte derfor til, at revisor personligt havde overtrådt god revisorskik.

Efter Revisornævnets faste praksis vil karakteren af manglende planlægning og forkert datering isoleret set have ført til strafbortfald for revisor, idet overtrædelserne blev anset som et udslag af, at revisionsvirksomheden ikke havde anskaffet et kvalitetsstyringssystem. Dette blev selvstændig sanktioneret over for revisionsvirksomheden. Revisornævnet fandt derimod ikke, at der var en tilsvarende sammenhæng mellem fraværet af et kvalitetsstyringssystem og erklæringsfejlene. Henset til karakteren af de konstaterede fejl, blev revisor pålagt en personlig bøde i medfør af revisorlovens § 44 stk. 1 på 25.000 kr.

Læs Revisornævnets kendelser, sag nr. 155/2013 og sag nr. 156/2013 på Revisornævnets hjemmeside.

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu