21. april 2020

Skat Skat - Info fra skat

Seneste nyt om kontrollerede transkationer for selskaber og hovedaktionærer

FSR - danske revisorer er den 21. april blevet orienteret om, at løn og udbytte ikke skal betragtes som kontrollerede transkationer mellem selskab og hovedaktionær.


Louise Egede Olesen Chefkonsulent
yrb@sfe.qx 2132 1838



FSR - danske revisorer fortalte første gang i september 2019, at Skattestyrelsen ændrede oplysningsskemaet for 2019 samtidig med, at hovedaktionærer også skulle indberette på bilag 05.021. 

Ændringen skabte især irritation over, at der skulle indberettes løn og udbytte som en del af kontrollerede transkationer, da de to transaktioner allerede blev indberettet andet sted i Skattestyrelsens systemer. 

Løn og udbytte skal ikke betragtes som kontrollerede transkationer
Skattestyrelsen har i dag orienteret FSR - danske revisorer om, at løn og udbytte ikke skal betragtes som kontrollerede transaktioner i forhold til indberetning af oplysninger for 2019. Det gælder både for selskabet og hovedaktionærer. 

Det betyder, at posterne løn og udbytte ikke skal indgå som en delmængde af hverken selskabets eller hovedaktionærerens kontrollerede transkationer. 

Hovedaktionæren skal derfor heller ikke inkludere posterne løn eller udbytte i bilag 05.021. 

Selvom informationen først kommer i dag, er der ikke krav om, at der foretages fornyet indberetning for at ændre tidligere indberetning, hvor løn og udbytte har indgået. 

Øvrige kontrollerede transaktioner
Det er kun løn og udbytte, der undtages som kontrollerede transaktioner, da Skattestyrelsen modtager information om de transaktioner via andre indberetningssystemer. Andre kontrollerede transkationer udover løn og udbytte, skal indberettes som tidligere omtalt den 19. december 2019, 24. februar 2020 og 5. marts 2020

Indberetning af bilag 05.021
FSR - danske revisorer har i dag fået oplyst af Skattestyrelsen, at bilag 05.021 skal indberettes via kontaktformularen i TastSelv. Har hovedaktionæren fået bistand fra revisor til indberetningen af bilag 05.021 kan det være hensigtsmæssigt, at revisorer oplyser navn og kontaktinformation i forbindelse med indsendelsen. 

Det vil tage lidt tid for Skattestyrelsen at opdatere systemerne med de nye retningslinjer, og man vil derfor kunne opleve, at ovenstående retningslinjer ikke fremgår på skattestyrelsen.dk eller på skat.dk endnu. 

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu