15. juni 2020

Revision Hvidvask og terrorfinansiering

To pressemeddelelser fra SØIK vedrørende hvidvask

Det danske åbne og kontroltynde selskabssystem misbruges af kriminelle netværk. Dette er anskueliggjort af to nyheder udsendt af SØIK. Tak til myndighederne for at være vågne! Og en reminder om, at selskabssystemet bør styrkes med forebyggende kontroller – det er som bekendt bedre og billigere at forebygge end at helbrede.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



SØIK offentliggjorde to pressemeddelelser den 3. og 4. juni om henholdsvis skattesvindel og hvidvask for 220 mio. kr., som seks anholdte personer angiveligt havde begået gennem 600 selskaber, og om hvidvask af 353 mio. kr.

I den sidste sag havde de to personer accepteret straksdomme på henholdsvis 5 og 2 ½ års ubetinget fængsel i Københavns Byret dagen efter deres anholdelse. Modus i sagen var afsendelse af fiktive fakturaer gennem en række ”hvidvaskhælerselskaber” til ”kundeselskaberne” med kriminelle midler, og herefter videreoverførsel af de kriminelle midler brugt til betaling for de fiktive ydelser til udlandet.

Et rimeligt gæt er, at de involverede selskaber i begge sager ikke brugte revisor. Sagerne er således endnu en reminder til myndighederne om at sikre selskabssystemet bedre, så kriminalitet af den karakter forebygges bedre.

Pressemeddelelse af 3. juni 2020

Pressemeddelelse af 4. juni 2020

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu