Ajour! Digital - byg din egen revisorrobot

På dette online kursus bliver du sat ind i mulighederne for at bruge robotteknologi i dit revisorarbejde.


Vi udbyder et onlinekursus, hvor du bliver grundig sat ind i mulighederne for at bruge robotteknologi i dit arbejde som revisor.

Du optjener i alt fire OE-timer fordelt over følgende to moduler:

  • Modul 1 afholdes den 12. oktober 2023 kl. 9-11
  • Modul 2 afholdes den 31. oktober 2023 kl. 9-11

Automatiser dine rutineopgaver og frigør tid til komplekse arbejdsopgaver

Kurset "Byg din egen revisorrobot" lærer dig, hvordan du bygger en robot til automatisering af revisoropgaver ved hjælp af Robotic Process Automation (RPA).

Selvom kurset ikke alene løser ressourceudfordringen i revisorbranchen, så hjælper det med at vise, hvordan du frigør tid og ressourcer til mere komplekse erklæringsopgaver og på den måde øger din kapacitet og produktivitet.

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende forståelse af, hvordan man bygger en robot til automatisering af revisoropgaver ved hjælp af værktøjet Robotic Process Automation (RPA). Kurset giver deltagerne en introduktion til RPA, anvendelsesmuligheder i revisionsprocessen samt konkret træning i at udvikle deres første revisorrobot i RPA-værktøjet Microsoft Power Automate Desktop*.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle medarbejdere indenfor revisorbranchen, der ønsker at lære mere om, hvordan man automatiserer rutineprægede opgaver i revisionsprocessen ved hjælp af RPA. Kurset er relevant for alle niveauer af medarbejdere, lige fra assistent til underskrivende revisor.

Deltagerne bør have en grundlæggende forståelse for digitalisering og arbejde med databehandling. Alternativt, opfordres deltagere til forud for dette kursus at deltage i fremmødekurset "Ajour Digital! - fra Excel til AI: Fremtidens digitale revisor, som afholdes i Storkøbenhavn. 

Indhold

Modul 1

Det første modul afholdes d. 12. oktober 2023 kl. 9-11 på Teams. Du optjener 2 OE-timer.

På modul 1 kommer vi bl.a. ind på nedenstående emner. Alt sammen i lyset revisors arbejde med erklæringsopgaver:

  • Hvad er RPA og hvorfor bruge RPA?
  • Hvilke kompetencer kræver det at arbejde med RPA?
  • Hvordan kommer du i gang med at arbejde med RPA?
  • Hvilke udfordringer er der i forbindelse med implementering af RPA?
Modul 2

Andet modul afholder vi d. 31. oktober 2023 kl. 9-11 på Teams og giver 2 OE-timer.

På modul 2 fokuserer vi på at vise, hvor nemt det er at udvikle sin egen revisorrobot. I løbet af to timer bygger vi sammen en softwarerobot med inspiration fra en revisionsfaglig case. Derudover er der god tid til spørgsmål, kommentarer og refleksioner.

Format

Kursusoplevelsen i "Byg din egen revisorrobot " er både interaktiv og praktisk. Deltagerinddragelse vægtes højt og der er god tid til spørgsmål samt diskussion. Deltagerne opfordres til at dele egne eksempler samt hvordan de tror, ​​at anvendelsen af RPA kan forbedre deres hverdag. På den måde skabes et mere engagerende og dynamisk læringsmiljø.

Udbytte

Efter kurset har deltagerne en grundlæggende forståelse for, hvordan man bygger og konfigurerer robotter til automatisering af revisors opgaver. Deltagerne lærer, hvordan man identificerer rutinemæssige opgaver, der kan automatiseres ved hjælp af RPA, og hvordan man planlægger og designer udviklingen. Deltagerne lærer også at bygge deres egen revisorrobot i Microsoft Power Automate Desktop.

Efter kurset er deltagerne i stand til at lave deres egen revisorrobot og frigøre tid til mere komplekse og værdiskabende erklæringsopgaver.

OE-timer

Kurset giver i alt 4 OE-timer.

Underviserteam

Vores undervisere er Stine Høiberg Rasmussen og Anders Jensen, som i fællesskab driver virksomheden andersjensenorg, som er specialister i RPA-undervisning via gratis indhold på YouTube og skræddersyede kurser som dette. I 2022 blev andersjensenorg udnævnt som Microsoft Most Valuable Professional, UiPath Most Valuable Professional og Automation Thought Leader of The Year.

Stine er allergisk over for manuelle arbejdsopgaver og elsker at tage ’robotten ud af mennesket’. Siden 2015 har Stine rådgivet om implementering af teknologier som softwarerobotter, kunstig intelligens og machine learning i Nykredit, kommunerne, KAB, BDO, domea.dk og Skattestyrelsen. Derudover underviser Stine i emnet på IT-universitet som Ekstern Lektor.

Alle forstår det, når Anders Jensen underviser i RPA; uden at han slækker på det faglige niveau. Anders er kendt fra YouTube og har modtaget adskillige Most Valuable Professional titler i de største RPA-værktøjer, Microsoft og UiPath.

*) Vi arbejder med Microsofts RPA-værktøj Microsoft Power Automate Desktop. Værktøjet er tilgængeligt som del af Microsoft licenser og kan downloades på Microsofts hjemmeside.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber