De nye kvalitetsstyringsstandarder – ISQM 1+2

Deltag på vores heldagskursus om erfaringerne med de nye kvalitetsstyringsstandarder ISQM og arbejdet med de praktiske udfordringer om implementeringen. 


Kurset henvender sig til den godkendte revisor og erfarne medarbejdere i revisionsvirksomheder.

”De nye kvalitetsstyringsstandarder – ISQM 1+2” er et kursus for godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker et praktisk indblik i kravene i de nye kvalitetsstyringsstandarder ISQM 1+2.

Hidtil har ISQC 1 udgjort standarden vedrørende revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Dette blev ændret fra og med den 15. december 2022, hvor ISQM 1 og ISQM 2 trådte i kraft. Kvalitetsstyrringssystemer i overensstemmelse med ISQM 1 har skulle designes og implementeres senest den 15. december 2022, og evalueringen heraf skal udføres inden for et år, dvs. senest den 15. december 2023.

På overordnet plan indebærer de nye standarder et paradigmeskifte i forhold til kvalitetsstyring, idet standarderne ændrer fokus fra quality control (ISQC) til quality management (ISQM). En anden markant ændring er, at kvalitetssikringsgennemgangen er blevet udskilt i en særskilt standard, ISQM 2.

Kurset har fokus på de krav der bliver allermest relevante i praksis, i den mindre og mellemstore revisionsvirksomhed, og vil blandt andet besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilke nye krav indeholder ISQM 1 og ISQM 2 i forhold til de eksisterende krav i ISQC 1?
  2. Hvorledes kan og skal implementeringen af de nye kvalitetsstyringsstandarder finde sted i den mindre og mellemstore revisionsvirksomhed? – erfaringer fra det forgangne år
  3. Hvordan kan dokumentationskravene i ISQM 1 og ISQM 2 efterleves mest effektivt i praksis?
  4. Hvordan er samspillet imellem kravene i revisorlovens § 28, til virksomhedens interne organisation og kvalitetsstyringssystem, og de nye kvalitetsstyringsstandarder?

OE-timer 

Kurset giver dig otte OE-timer inden for revisions- og erklæringsområdet. 

Underviser

Underviser på kurset er statsautoriseret revisor Martin Samuelsen, der bl.a. igennem myndighedsarbejde har opnået et unikt kendskab til kravene til revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Martin Samuelsen er medlem af kvalitetsudvalget under FSR-danske revisorer, og har i den forbindelse deltaget i udarbejdelsen af foreningens vejledning på området. Martin Samuelsen er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber