Faglig opdatering – ISA 540 (ajourført)

Ajourføringen af ISA 540 øger kravene ved revision af regnskabsmæssige skøn betragteligt og dermed også kravene til virksomhedernes dokumentation og registrering.


ISA 540 (ajourført) trådte i kraft for regnskabsår, der påbegyndte på eller efter datoen 15. december 2019, og har således været anvendt ved revisionen af årsregnskaber fra og med kalenderåret 2020.

Revisionen af regnskabsposter genstand for væsentlige regnskabsmæssige skøn er et absolut fokusområde, og er samtidig genstand for en høj kompleksitet.

På dette webinar gennemgår vi de grundlæggende elementer i ISA 540 (ajourført) og ser nærmere på de ændringer som ISA 540 (ajourført) medførte, herunder:

  • Øget fokus på virksomhedens interne kontroller relateret til regnskabsmæssige skøn
  • Yderligere krav til risikovurdering og dokumentation herfor
  • Identifikation og dokumentation af den anvendte metode/model, forudsætninger og data for de enkelte regnskabsmæssige skøn
  • Forøget professionel skepsis ved revision af regnskabsmæssige skøn
  • “Look-back”-analyse, dvs. vurdering af tidligere anlagte forudsætninger i lyset af faktiske udfald
  • Krav om “stand-back”-analyse - dvs. revisors vurdering af alt relevant revisions-bevis, uanset om det er bekræftende eller modstridende
  • Øget fokus på oplysninger om regnskabsmæssige skøn i regnskabet
  • Øgede krav til rapportering til ledelsen.

Underviser

Underviser er statsautoriseret revisor, og forhenværende tilsynschef, Martin Samuelsen. Martin Samuelsen er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold. Endvidere er Martin Samuelsen medlem af både kvalitetsudvalget og hvidvaskudvalget under FSR-danske revisorer.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber