Frie skoler – årets konference!

Din årlige ajourføring på skoleområdet og med besøg fra blandt andet STUK og FSR's udvalg for offentlig sektor.


Den 20. november 2023 afholder vi årets konference, for dig der arbejder med frie skoler.

Deltag på konferencen og bliv ajourført af vores undervisere, Ulla Koed og Christian Dahlstrøm, som begge er eksperter på skoleområdet og i revision i den offentlige sektor. Begge er eller har været medlemmer af FSR's udvalg for revision i den offentlige sektor. Derudover deltager STUK også med indlæg på årets konference.

Dit udbytte af årets konference er blandt nedenstående, men det nærmere program fastlægges først op til konferencedagen:

  • Bliv ajourført på skoleområdet – af vores underviser, men også af indlæg fra STUK
  • Få vigtigt viden om blandt andet det nye regnskabsparadigme og protokolparadigme
  • Få indsigt i revision af statstilskud, herunder aktivitetsindberetning og årsrevision
  • Bliv skarp på revision af lønområdet

Konferencen henvender sig til godkendte revisorer, men også til øvrige medarbejder i revisorbranchen, der arbejder med frie skoler.

Undervisningsform

Undervisningen er en kombination af indlæg, diskussion, cases og eksempler.

8 OE-timer

Du modtager 8 OE-timer, som vi forventer bliver inden for "Revisions- og erklæringsområdet". Den endelige fordeling bliver dog først fastlagt tættere på konferencedagen.

Underviserteam

Vores underviserteam består af:

  • Registreret revisor Ulla Koed fra Beierholm, som er ekspert på området og som har mange års erfaring med revision af frie skoler og undervisning inden for løn og budgettering på skoleområdet. Endvidere er Ulla mangeårigt medlem af foreningens udvalg for revision i den offentlige sektor, som hun dog udtrådte af i 2023 grundet rotationskrav.
  • Statsautoriseret revisor Christian Dahlstrøm fra Deloitte, som er ekspert indenfor uddannelses- og undervisningsområdet området og som har mange års erfaring med revision af frie skoler og regulerede institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet. Christian er ansvarlig for udvikling af  faglige standarder og værktøjer til skoler og undervisningsinstitutioner i Deloitte. Christian er derudover medlem af Børne- og Undervisningsministeriets revisornetværk. Christian Dahlstrøm fra Deloitte erstatter Carsten Nielsen som underviser i år på dette kursus. 

Derudover deltager også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med indlæg på årets konference.

Erfaringer fra tidligere år

Skolekurset modtager altid gode tilbagemeldinger. Følgende udtalelser fra tidligere år vil vi særligt fremhæve:

  • ”Fedt med case-baseret undervisning!”
  • ”Ulla kan det bare!”

Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber