Genoptagelse, skatteforbehold, omgørelse og omvalg for praktikere

Hvordan og hvornår kan reglerne bruges til at få ændret en skatteansættelse til det ønskede resultat? Med afsæt i en praktisk synsvinkel giver dette kursus dig en bedre forståelse for skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse, skatteforbehold, omgørelse og omvalg.


Kurset er skræddersyet til praktikeren, der beskæftiger sig med skattesager og gerne vil hjælpe kunden, ved at styrke sin evne til at bruge reglerne, undgå typiske fejl og faldgruber, samt blive opdateret på seneste praksis og relevante lovændringer

Kursets målgruppe er revisorer, skatterådgivere og andre, der beskæftiger sig med genoptagelse, omgørelse og omvalg i praksis. Der undervises på master niveau.

Udbytte:

  • Sådan anvender du reglerne i praksis og undgår typiske fejl og faldgruber
  • Få indsigt i aktuelle problemstillinger og praktiske problemer
  • Bliv opdateret på seneste praksis og relevante lovændringer

Kursusbeskrivelse:

Reglerne om genoptagelse, skatteforbehold, omgørelse og omvalg i skatteforvaltningslovens §§ 26-30 er nogle af lovens mest centrale og anvendte bestemmelser i praksis. Dette kursus zoomer ind på disse bestemmelser og er rettet mod praktikeren, der arbejder med og har erfaring med reglerne i praksis.

Kurset fokuserer på reglerne fra rådgiverens synspunkt, herunder hvordan og hvornår reglerne kan bruges til at få ændret en skatteansættelse til det af kunden ønskede resultat. På kurset får du styrket din evne til at anvende reglerne og bliver klædt på til at undgå de typiske fejl og faldgruber, som opstår i praksis.

Der bliver ingen nørden med teoretiske problemstillinger. Vi fokuserer i stedet på aktuelle problemstillinger og de udfordringer og problemer, der kan opstå, når reglerne anvendes i praksis.

Du bliver desuden opdateret på seneste praksis og relevante lovændringer.

Underviser:

Kasper Bastian, Advokat Med mere end 20 års erfaring er Kaspar en af Danmarks førende specialister inden for skatte- og afgiftsret og skatte- og afgiftsproces. Kaspar fører løbende et betydeligt antal sager ved skattemyndighederne, Landsskatteretten, domstolene og EU-Domstolen om selskabers, virksomheders og privatpersoners skatteforhold, moms, told og afgifter. Kaspar repræsenterer klienter på alle stadier i tvister og sager med skattemyndighederne, og han har i den forbindelse opbygget betydelig og bred erfaring med håndtering af sådanne sager, herunder strategiske overvejelser og forligsovervejelser. Kaspar har skrevet flere bøger og adskillige artikler om skatteretlige og -processuelle emner, bl.a. om fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27 og omgørelsesreglen i lovens § 30.

 


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber