Hvidvaskloven i praksis

Bliv undervist i hvordan lovens bestemmelser om risikovurderinger og kundekendskabsprocedurer egentlig fortolkes i praksis. Og hvordan revisionsvirksomheden efterlever kravene til politikker, forretningsgange og kontroller.


Vi udbyder et kursus om hvidvaskloven, som er blevet endnu mere central for revisionsvirksomheder over tid, og indeholder en lang række pligter, som har stor betydning for revisors praktiske hverdag.

Kurset er for godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker et praktisk indblik i centrale bestemmelser i hvidvaskloven. Kurset er også målrettet personer, som er ansvarlige for hvidvaskloven og kvalitet i revisionsvirksomheden – fx den kvalitetsansvarlige partner.

Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige

Kurset giver svar på en lang række praktiske spørgsmål fra revisors hverdag, som du eller dine medarbejdere vil kunne støde på, og vil ligeledes gennemgå ofte forekommende praktiske faldgruber og hvordan disse undgås.

Kurset har fokus på de bestemmelser der er allermest relevante i praksis, og vil blandt andet besvare følgende spørgsmål:

  • Hvorledes foregår Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn i praksis, og hvilke særlige forhold skal iagttages?
  • Hvorledes skal risikovurderingen efter hvidvasklovens § 7 udarbejdes?
  • Hvilke krav er der i hvidvaskloven til kundekendskabsprocedurer, og hvordan skal politikker, forretningsgange og kontroller på området for hvidvask formuleres for at være tilstrækkeligt konkrete? 

I tæt dialog med vores underviser sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.

Undervisningsform

Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, praktiske cases og eksempler.

8 OE-timer

Kurset giver dig 8 OE-timer inden for ”Anden relevant lovgivning og faglige standarder”.

Underviser

Vores underviser på kurset er statsaut. revisor Martin Samuelsen, der er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold. Martin er medlem af anit-hvidvaskudvalget i FSR. 

Martin er en meget erfaren underviser, der evner at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk måde.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber