Introduktion til cybersikkerhed for revisorer

Cybersikkerhed er på toppen af agendaen hos mange virksomheder. På dette kursus får du en indføring i området og du bliver klædt på til at deltage aktivt i diskussioner om cybersikkerhed med dine kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Kurset er skræddersyet til revisorer med kunder i SMV-segmentet, og undervisningen tager udgangspunkt i begynderniveau. Der er ikke tale om et it-teknisk kursus.

Kurset afholdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Rigspolitiet og cyberkonsulentfirmaet Langkjaer.

Udbytte:

  • Få en guided introduktion til cybersikkerhed tilpasset revisorer, og indblik i hvem der hacker og hvad de kan finde på

  • Få svar på hvorfor der skal mere og andet til end antivirus og firewalls

  • Bliv inspireret til hvordan man beskytter en virksomhed bedst og billigst og de gode spørgsmål du kan stille dine kunder og kolleger

KURSUSBESKRIVELSE:

Stadig flere danske virksomheder udsættes for cyberkriminalitet, og undersøgelser viser, at cybersikkerheden ofte er for lav særligt i små og mellemstore virksomheder. Cybersikkerhed er blevet et fast tema for både medarbejdere, direktioner og bestyrelser i danske virksomheder og ikke mindst for deres rådgivere.

Hacking og cybersikkerhed er imidlertid ikke sort magi, og der findes et godt, prioriteret forsvar mod de fleste trusler.

På dette kursus sigter vi efter at forklare de grundlæggende begreber og etablere en referenceramme, du kan anvende i samtaler om cybersikkerhed, mens vi relaterer området til de seneste tiltag fra både myndigheder og det private erhvervsliv.

Underviser:

Troels Langkjær er kursusleder på dette kursus. Troels er mangeårig specialist i cybersikkerhed og uafhængig rådgiver, foredragsholder og underviser.


Del til:

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu