Koncernregnskab

På dette 2 timers webinar bliver du opdateret på koncernregnskabet, herunder på konsolideringsprocessen, elimineringer og udligninger, topjusteringer mv. – alt sammen understøttet af praktiske eksempler, så det er nemmere at forstå.


Webinaret fokuserer på hvordan koncernregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og hvordan du helt lavpraktisk udarbejder det.

Undervisningen understøttes af praktiske eksempler fra virkelighed, så det er nemmere at forstå og lige til at bruge i din egen hverdag. Du kan også medbringe dine egne konkrete udfordringer og spørgsmål.

Konkret fokuserer webinaret blandt andet på:

  • Kort om krav til koncernregnskabet efter årsregnskabsloven
  • Konsolidering af tilknyttede virksomheder – herunder blandt andet tidspunkt for overtagelse, minoritetsinteresser, omregning i udenlandsk valuta mv.
  • Elimineringer og udligninger – herunder blandt andet interne transaktioner og balancer, forskellige regnskabsprincipper, interne tab og avancer mv.
  • Topjusteringer – herunder blandt andet nedskrivninger, skatteaktiver, goodwill og earn-out

Webinaret henvender sig til godkendte revisorer og medarbejdere, som arbejder med koncernregnskaber, men også til medarbejdere, regnskabschefer eller CFO’er, som arbejder i danske koncerner (moderselskab) eller som indgår i en international koncern (datterselskab).

Du kan deltage live og stille spørgsmål til underviseren og indgå i dialog. Alternativt kan du gense webinaret senere, når det passer dig bedst.

2 timers webinar om koncernrevision
Er du opmærksom på at vi også udbyder et 2 timers webinar om koncernrevision? Læs mere og tilmeld dig her

Underviser
Vores underviser på koncernregnskab, men også på koncernrevision-webinaret, er statsaut. revisor Peter Thor Kellmer, som er partner i Beierholm og som blandt andet har fokus på regnskabsmæssige forhold i SMV-segmentet. Peter har i en årrække været medlem af blandt andet foreningens regnskabsudvalg (
REGU).

Peter har en meget lang undervisningserfaring i FSR – både i regi af vores efteruddannelse for godkendte revisorer, men også i regi af SR-Akademiet, for medarbejdere i branchen på vej mod revisoreksamen. Endvidere er Peter blandt andet tilknyttet Aalborg Universitet som ekstern lektor.

Erfaringer fra tidligere år
I tidligere år har vi afholdt undervisningen i koncernrevision og -regnskab samlet som et fysisk fremmødekursus og med samme underviser. Deltagernes samlede vurdering af kurset var i 2021 4,3 ud af 5 mulige.

Følgende udtalelser fra sidste år vil vi særligt fremhæve:

  • ”God underviser – som altid.”
  • ”Peter underviser på en rigtig god måde så det sikres, at der er plads til skæve spørgsmål. Samtidig undervises der med en god og underholdende humor.”
  • ”Det hele var meget relevant.”
  • ”Dejligt med en underviser, som har lyst til at undervise!”

 


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber