Koncernrevision 2025
På dette 2 timers webinar bliver du opdateret på koncernrevision og den ajourførte ISA 600, så du undgår de typiske faldgruber og er klar til at udføre opgaverne så effektivt som muligt.
Formål
Webinaret fokuserer på de mest centrale dele af den ajourførte ISA 600, og den praktiske gennemførelse af koncernrevisioner – i Danmark og internationalt – så du undgår de typiske faldgruber vi ser i nogle af tilsynssagerne.
Vores underviser har fokus på det praktiske. Undervisningen understøttes med eksempler og så vidt muligt med inddragelse af webinardeltagerne. Der er altså langt fra tale om en komplet teoretisk gennemgang af ISA 600 – tværtimod!
Målgruppe
Webinaret henvender sig til godkendte revisorer og medarbejdere, som arbejder med koncernrevisioner, men også til medarbejdere, regnskabschefer eller CFO’er, som arbejder i danske koncerner (moderselskab) eller som indgår i en international koncern (datterselskab).
Indhold
På kurset kommer vi blandt andet ind på emner som:
- Kort indføring i de meste centrale dele af retningslinjerne i den ajourførte ISA 600
- Overvejelser ifm. Kunde- og opgave accept af en koncernrevision
- Planlægning og scoping af en koncernrevision
- Evaluering af residual balancer
Involvering af komponentrevisorer
Udbytte
Efter kurset, vil du;
- Forstå de centrale dele af den ajourførte ISA 600
- Foretage en planlægning og scoping af en koncernrevision
- Evaluere residualbalancer
- Sikre relevant involvering af komponentrevisorer
Format/Undervisningsform
Du kan deltage live og stille spørgsmål til underviseren og indgå i dialog. Alternativt kan du gense webinaret senere, når det passer dig bedst.
OE-timer
Kurset giver dig to OE-timer indenfor revisions- og erklæringsområdet
Underviser
Jacob er statsautoriseret revisor og Director i Deloitte’s faglige afdeling med erfaring inden for koncernrevision og rådgivning af store og mellemstore danske og internationale koncerner. Jacob har mange års erfaring som underviser internt i Deloitte.