Kvalitetskontrollen - kom godt igennem

Undgå at begå de typiske fejl og undgå at få kritiske bemærkninger ved Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol.


Med udgangspunkt i retningslinjerne for 2022 gennemgår vi de områder, som kvalitetskontrollanterne skal have fokus på ved den kommende kvalitetskontrol. Du får indblik i, hvordan kvalitetskontrollen tilrettelægges, og hvad der bliver lagt vægt på ved gennemførelsen af kvalitetskontrollen.

Kurset er for godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker et praktisk indblik i centrale bestemmelser i hvidvaskloven. Kurset er også målrettet personer, som er ansvarlige for hvidvaskloven og kvalitet i revisionsvirksomheden – fx den kvalitetsansvarlige partner.

Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige

Med eksempler, cases og faglige drøftelser giver dette kursus dig faglig viden og indsigt, så du undgår at begå de typiske fejl og undgår at få kritiske bemærkninger ved Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol.

Kurset gennemgår blandt andet Erhvervsstyrelsens bilag (spørgeskema) til brug for kvalitetskontrollen af kvalitetsstyringssystemet og erklæringsopgaverne og betydningen af de væsentligste punkter og indholdet heraf. Der er fokus på områder såsom væsentlige fejl i revisionsdokumentation og ved erklæringsafgivelsen, og hvordan sådanne fejl undgås.

Med udgangspunkt i retningslinjerne for 2022 gennemgår vi de områder, som kvalitetskontrollanterne skal have fokus på ved den kommende kvalitetskontrol, og gennemgår systematisk, hvordan du bedst kan forberede dig herpå. Kurset vil bl.a. omhandle følgende:

  • Resultater og bemærkninger fra de senest gennemførte kvalitetskontroller.
  • Fokus på konkrete fejltyper med eksempler og cases, blandt andet om a) intern overvågning, b) anvendelse af kvalitetsstyringssystemet, c) dokumentationsmangler og d) erklæringsfejl i forbindelse med overtrædelse af årsregnskabsloven.
  • Krav til dokumentation og kvalitetsstyring. 

I tæt dialog med vores underviser sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.

Undervisningsform

En kombination af indlæg, diskussion og praktiske eksempler.

Med baggrund i Erhvervsstyrelsens seneste redegørelse, lægges der vægt på inddragelse af en række eksempler i undervisningen til diskussion.

OE-timer

Kurset giver dig 8 OE-timer inden for ”Revisions- og erklæringsområdet”.

Underviser


Vores underviser på kurset er statsaut. revisor Martin Samuelsen, som er forhenværende tilsynschef for Erhvervsstyrelsens revisortilsyn. Martin har således et unikt kendskab til kravene til revisionsvirksomheders kvalitetsstyringssystemer, revisors kvalitetsstyring af erklæringsopgaver, og fortolkningen heraf, samt Erhvervsstyrelsens praktiske gennemførelse af kvalitetskontrollen.

Martin er en meget erfaren underviser, der evner at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk måde.

Martin Samuelsen er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold.

Erfaringer fra tidligere år

Dette kursus og underviseren har i tidligere år modtaget rigtig gode tilbagemeldinger!


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber