Kvalitetsstyringsstandarderne - ISQM 1+2 i praksis
Deltag på vores heldagskursus og få indsigt i erfaringerne med kvalitetsstyringsstandarder ISQM samt de praktiske udfordringer ved implementeringen.
"Kvalitetsstyringsstandarderne – ISQM 1+2 i praksis” er et kursus for godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker et praktisk indblik i kravene i kvalitetsstyringsstandarder ISQM 1+2, og hvorledes disse efterleves mest effektivt i praksis.
Frem til 15. december 2022 udgjorde ISQC 1 standarden vedrørende revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Fra og med den 15. december 2022 trådte ISQM 1 og ISQM 2 i kraft.
På et overordnet plan har standarderne medført et paradigmeskifte i forhold til kvalitetsstyring, idet standarderne har ændret fokus fra quality control (ISQC) til quality management (ISQM). En anden markant ændring er, at kvalitetssikringsgennemgangen er blevet udskilt i en særskilt standard, ISQM
Kurset har fokus på de krav der er allermest relevante i praksis, i den mindre og mellemstore revisionsvirksomhed, og vil blandt andet besvare følgende spørgsmål:
- Hvorledes kan og skal implementeringen af kvalitetsstyringsstandarderne finde sted i den mindre og mellemstore revisionsvirksomhed? – erfaringer fra de forgangne år.
- Hvordan kan dokumentationskravene i ISQM 1 og ISQM 2 efterleves mest effektivt i praksis?
- Hvorledes opsættes der et kontrolmiljø i revisionsvirksomheden og gennemføres test heraf?
- Hvordan er samspillet imellem kravene i revisorlovens § 28, til virksomhedens interne organisation og kvalitetsstyringssystem, og kvalitetsstyringsstandarderne?
Undervisningsform:
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, praktiske cases og eksempler.
OE-timer
Kurset giver dig otte OE-timer inden for revisions- og erklæringsområdet.
Underviser
Underviser på kurset er statsautoriseret revisor Martin Samuelsen, der bl.a. igennem myndighedsarbejde har opnået et unikt kendskab til kravene til revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Martin Samuelsen er medlem af kvalitetsudvalget under FSR-danske revisorer, og har i den forbindelse deltaget i udarbejdelsen af foreningens vejledning på området. Martin Samuelsen er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold.