Revisor som Trusted Business Advisor

I en tid med øget kompleksitet og hastige forandringer stilles der øgede krav til revisor i såvel erklæringsarbejdet som i rådgivningen af ejere, ledere og deres virksomheder. 

Dette kursus lærer dig, hvordan du hurtigt kortlægger dine kunders forretningsmodel, og den omverden som virksomhederne indgår i.

Udbytte:

  • Få indblik i ”Hands on" modeller og metoder for, hvordan komplekse forretningsmodeller og omverdensbilleder hurtigt kan kortlægges

  • Bliv trænet i anvendelsen af modellerne i dit praktiske arbejde med både små, mellemstore og større virksomheder i forskellige arbejdssituationer

  • Få inspiration til hvordan du med din nye indsigt kan rådgive dine kunder om deres forretning

KURSUSBESKRIVELSE

Udfordringen for revisor er, at omstilling og forandring i ledelser, virksomheder og i deres omverden, kræver at revisor proaktivt skaber sig indsigt og forståelse heri. Anvendelse af enkle, effektive og hurtige redskaber i samarbejde med kunder er nødvendige for at skabe fælles overblik, som skaber værdi for både dig og dine kunder.

På kurset bliver du introduceret til "hands on" modeller og metoder for, hvordan selv komplekse forretningsmodeller og omverdensbilleder hurtigt kan kortlægges.

Endvidere vil det på kurset blive drøftet, hvordan og i hvilket omfang modeller og metoder kan anvendes i revisors praktiske arbejde med både små, mellemstore og større virksomheder i forskellige arbejdssituationer. 

Første halvdel af kurset vil fokusere på introduktion til modeller, der skaber indsigt og forståelse, hvor følgende spørgsmål vil blive behandlet:

  • Hvorfor er kunders forretningsmodel og omverden vigtig for revisors kunder og revisor?
     
  • Hvordan er sammenhængen mellem ledelsesrummet, personprofiler og forretningsmodellen?
     
  • Hvad er en forretningsmodel, og hvordan kortlægges mønstre i forretningsmodellen?
     
  • Hvordan kobles forretningsmodellen til mønstre i omverden?

Anden halvdel af kurset vil fokusere på anvendelse af din nye viden om forretningsmodeller, din rolle som Trusted Business Advisor og give dig forståelse for forskellige typer af de mest succesfulde forretningsmodeller i verden. Her vil følgende spørgsmål blive handlet:​

  • Hvordan kan revisor anvende sin forståelse for forretningsmodeller og omverdenen i sit arbejde? Her vil undervisningen bl.a. tage udgangspunkt i følgende temaer:
    • Regnskabsmæssigt overblik over økonomi
    • Budgetter og forudsætninger for udvikling
    • Revision dokumentation for risikovurdering
    • Risikostyring og intern kontrol
    • Ledelsesrapportering
    • Analyser og optimering af performance
    • SWOT analyser 
    • IT- og digitaliseringsstrategi og vurdering heraf
    • Lønsom Vækst (hvor skal væksten komme fra?)
    • Bæredygtighed som trends
    • Krise, rekonstruktion (forandring)
    • Ejer- og generationsskifte (kapital- og ledelsesmæssigt)
    • Køb og salg (præsentationer, værdiansættelse mm)
    • Salgsmodning (drivere for værdiskabelse)
    • Strategisk forretningsudvikling
       
  • Hvordan kommer revisor i gang med modeller og metoder i hverdagen?
     
  • Hvilke udfordringer vil revisor møde og hvordan tackles disse i praksis?

Undervisningen:

Undervisningen vil være en blanding af indlæg, diskussion og casearbejde, hvor du vil få til opgave at kortlægge en virksomhed og arbejde videre med dagens temaer i relation til denne virksomhed.

Materiale:

På kurset udleveres et elektronisk planchesæt i pdf, som du vil kunne anvende i praksis efter kurset.

Underviser:

Nils Henrik Wegener, statsautoriseret revisor og stifter af strategivirksomheden 360 Sprint


Del til:

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser
Person med krydsede arme

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu