Revisorloven i praksis

Hvordan skal revisorloven tolkes og hvordan efterleves den – til enhver tid – i hverdagen?


Revisorloven er ”hjertet” i revisors virke, men hvordan skal loven reelt fortolkes i den praktiske hverdag? Og hvordan sikrer revisor sig, at han eller hun alle tider overholder lovens regler?

Kurset er for godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker et praktisk indblik i centrale bestemmelser i revisorloven.

Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige
Kurset har fokus på de bestemmelser der er allermest relevante i praksis, og vil blandt andet besvare følgende spørgsmål:

  • Hvordan skal begrebet ”god revisorskik” i revisorlovens § 16 egentlig fortolkes?
  • Hvad skal revisor være opmærksom på ved udfærdigelse af revisionspåtegningen, og hvordan skal revisor ”reagere” i forbeholdssituationer og ved fremhævelse af forhold?
  • Hvordan skal reglerne om revisors skriftlige rapportering til den øverste ledelse fortolkes?
  • Hvordan kan dokumentationskravene i revisorlovens § 23 efterleves?
  • Hvordan kan kravene i lovens § 28 til virksomhedens interne organisation og kvalitetsstyringssystem efterleves i praksis?
  • Hvordan praktiserer Erhvervsstyrelsen bestemmelserne om tilsynet med revisorer?  

I tæt dialog med vores underviser sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.

Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, praktiske cases og eksempler.

8 OE-timer
Kurset giver dig 8 OE-timer inden for ”Revisions- og erklæringsområdet”.

Underviser
Vores underviser er statsaut. revisor Martin Samuelsen, der blandt andet igennem myndighedsarbejde har opnået et unikt kendskab til revisorloven. Martin Samuelsen er endvidere medforfatter på 5. udgave af ”Revisorloven med kommentarer” (karnov 2018) og ”Revision i Praksis” (2019, 2. udgave).

Martin er en meget erfaren underviser, der evner at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk måde.

Martin Samuelsen er også indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) og andre revisionsfaglige forhold.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber