Revisors ansvar i praksis

Her sætter vi fokus på revisors ansvar og erstatningsansvar i praksis. Hvad er rækkevidden heraf? Og hvad er konsekvensen, når revisor begår fejl eller udviser mangler i det udførte arbejde?


Vi udbyder nu et helt nyt kursus om revisors ansvar og erstatningsansvar, hvor vi kommer bredt omkring, så du får helt styr på emnet. Vi tilrettelægger også undervisningen således, at der er plads til at du kan stille dine relevante spørgsmål og få svar herpå.

Detaljerne om kursusindholdet finder du nedenfor.

Kurset er målrettet godkendte revisor og erfarne medarbejder i revisionsvirksomhederne, men også de ansvarlige partnere, som sidder med området på virksomhedsniveau.

Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige
Vores fokus er på, at undervisningen sker ud fra en praktisk synsvinkel.

  • Ansvarsnormen – hvad ligger der i at der er tale om et professionsansvar? Hvordan er samspillet med god skik og branchenormer?
  • Ansvarsnormen i forskellige typesituationer: erklæringsafgivelser og to-partsforhold, forskellige typer erklæringer (med/uden sikkerhed mv.), skatterådgivning (skal der rådgives om kreative løsninger og hvor intensivt?) og anden rådgivning
  • Koblingen mellem disciplinæransvar og erstatningsansvar
  • Ansvar over for andre end klienten, når der ikke er tale om erklæringsopgaver – fx i sager om rådgivning, herunder hvorvidt der også for revisorer gælder en pligt til at tage højde for SKATs interesser, når man rådgiver sin klient om skatteretlige forhold
  • Regres, ansvarsfordeling mellem revisor og ledelse og egen skyld
  • Årsagssammenhæng – det hypotetiske alternative forløb (Memory Card Technology og E-huset)
  • Tabsopgørelse, herunder forskellige tilfældegrupper
  • Særligt om tabsopgørelsen ved skatterådgivning (skatteeliminering contra -udskydelse)
  • Muligheder for at fjerne eller reducere tab ved skatterådgivning (genoptagelse, omgørelse mv.)
  • Hvordan håndterer man en sag om revisoransvar. Hvad er forløbet af sagen, hvordan tilvejebringes beviser, hvem har bevisbyrden? Hvornår lempes bevisbyrden?
  • Spiller revisors arbejdspapirer en rolle? Kan modparten kræve dem fremlagt? Herunder også spørgsmålet om ”rygdækning” i revisors kommunikation med og til selskabet og dets ledelse, eksempelvis i protokollat
  • Forældelse af rådgiveransvar
  • Forsikring af rådgiveransvar – efter hvilke principper virker forsikringen (hvilke krav dækkes eksempelvis?) og hvor stor en police skal man have?
  • Honorarfortabelse – kan man kræve både erstatning og gratis arbejde?

Endeligt vil vi også komme omkring ansvarsdeling mellem intern og ekstern revision, såfremt deltagerne på kurset efterspørger dette.

Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, praktiske cases og eksempler.

8 OE-timer
Kurset giver dig 8 OE-timer inden for "Revisions- og erklæringsområdet".

Underviserteam
Vores undervisere er begge advokater og partnere i KLAR Advokater:

  • Kaspar Bastian er med mere end 20 års erfaring en af Danmarks førende specialister inden for skatte- og afgiftsproces og fører løbende sager ved blandt andet Landsskatteretten, domstolene og EU-domstolen om selskabers, virksomheders og privatpersoners skatteforhold, moms, told og afgifter. Kaspar har blandt andet meget stor erfaring med sager, hvor revisor potentielt har begået fejl eller ikke i øvrigt har levet op til de standarder, der kræves, og hvordan sådanne sager praktisk og strategisk kan håndteres i forhold til skattemyndigheder og kunder med henblik på at nå den for revisor bedst mulige løsning. Kaspar har skrevet flere bøger og en lang række artikler om skatteretlige og skatteprocessuelle emner.
  • Lotte Noer er specialiseret i forsikrings- og erstatningsret og har hele sin karriere arbejdet med sager om revisoransvar. Lotte har beskæftiget sig med nogle af de største sager om revisoransvar, som har verseret i Danmark de seneste 10-15 år. Lotte har indgående kendskab til, hvordan sager om revisoransvar bedømmelse og håndteres på optimal vis, herunder ansvarsnorm, årsagssammenhæng og tabets opgørelse. Lotte har også erfaring med at bistå revisorer, som er indklaget for revisornævnet eller indbragt for revisortilsynet, og har derfor et indgående kendskab til revisors disciplinæransvar og samspillet mellem disciplinæransvaret og revisors erstatningsansvar.

Erfaringer fra tidligere år med Kaspar Bastian
Kaspar underviste også for os i 2021, hvor han var en af vores højest bedømte undervisere – blandt andet med udtalelsen ”Særdeles vidende og kompetent underviser” fra en af vores kursister.


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber