Revisors rådgivning om gave, arv og dødsbo

Bliv opdateret med nyeste regler og praksis og bliv helt skarp på revisors udfordringer ved rådgivning og praktisk gennemførelse inden for gaveoverdragelse og arv samt dødsbobeskatning – både for arvinger og længstlevende ægtefælle.

Kurset er for dig der er godkendt revisor eller cand.merc.aud. med flere års erfaring.
Der undervises på masterniveau.

Udbytte:

  • Få et indgående indblik i revisors særlige udfordringer ved medvirken til den ”hardcore” del af virksomhedsoverdragelser – både i rådgivnings- og gennemførelsesfasen

  • Bliv ajourført med den nyeste lovgivning og nyeste praksis på området, herunder regler om gave- og boafgift samt pengetanksreglen.

  • Hold dig skarp omkring overdragelse med og uden skattemæssig succession.

KURSUSBESKRIVELSE

Dette kursus giver indgående indblik revisors særlige udfordringer ved medvirken til den ”hardcore” del af virksomhedsoverdragelser – både i rådgivnings- og gennemførelsesfasen – ved overdragelse af erhvervsmæssige virksomheder og skatteaktiver, når der skal ske overoverdragelse til arvinger og længstlevende ægtefælle i forbindelse med generationsskifte af erhvervsmæssige virksomheder i levende live og i dødsboer.

Du bliver opdateret med nyeste lovgivning og nyeste praksis på området, herunder gave- og boafgift samt pengetanksreglen.

Indholdet i kurset vil koncentrere sig om overdragelse med og uden skattemæssig succession ved overdragelse af personligt ejede virksomheder og skatteaktiver i levende live og ved dødsboskifte, herunder værdiansættelse af aktiver/kapitalandele samt berigtigelse af overdragelsessummer med gæld, gaver/passivposter samt udskudt skat.

 

Kurset er teoretisk og praktisk orienteret, og på kurset gennemgås bl.a.:

  • Ægtefællesuccession i levende live og ved dødsboskifte

  • Familiesuccession og medarbejdersuccession i levende live og ved dødsboskifte

  • Værdiansættelse af virksomhedsaktiver og gæld

  • Værdiansættelse af kapitalandele

  • Beregninger iht. pengetanksreglen

  • Beregning af avancer, herunder genvundne afskrivninger og ejendomsavance

  • Opsparet overskud i virksomhedsordningen

  • Beregning af udskudt skat og beregning af passivposter

  • Beregning af gaveafgift og boafgift

  • Skattefri virksomhedsomdannelse

  •  

Undervisningsform

Kurset er en kombination af undervisning, diskussion og gennemgang af materialesamling.

 

Undervisere

Stefan Bjerregaard, Partner, statsautoriseret revisor, Skat, BDO

Jesper Larsen, Director, Skat, BDO


Del til:

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu