Socialøkonomiske tilbud

På kurset bliver du ajourført inden for private socialpædagogiske tilbud under serviceloven.


Dette kursus henvender sig til dig, der arbejder med socialøkonomiske tilbud. På kurset kommer vi blandt andet omkring følgende meget centrale emner:

  • Ajourføring med seneste nyt på området
  • Revisors arbejdsopgaver
  • Rapportering
  • Tilsynet
  • Tilbudsportalen
  • Budgetlægning
  • Rådgivning
  • God offentlig revisionsskik

Kurset henvender sig til godkendte revisorer og erfarne medarbejdere der arbejder med socialøkonomiske tilbud jf. socialtilsynsloven.

Dit udbytte ved at deltage på dette kursus er:

  • Bliv ajourført med seneste nyt på området af vores eksperter
  • Bliv skarp på krav til rapportering, budgetlægning og god offentlig revisionsskik vedrørende socialøkonomiske tilbud
  • Få indsigt i nogle af de forhold, som de socialøkonomiske tilbud bliver mødt med fra tilsynsmyndigheden, herunder forhold om eksempelvis regnskab og budgetlægning
  • Hvordan rådgiver du bedst muligt dine kunder indenfor segmentet?

Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion og eksempler.

8 OE-timer
Kurset giver dig 8 OE-timer, som vi forventer bliver fordelt med 4 OE-timer inden for "Revisions- og erklæringsområdet" samt 4 OE-timer inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder". Den endelige fordeling bliver dog først fastlagt tættere på kursusdatoen.

Underviserteam
Vores undervisere er statsaut. revisor Susanne Sørensen og statsaut. revisor & partner Per Lund Nielsen – begge Beierholm – som er eksperter inden for området.

Erfaringer fra tidligere år
Kurset fik i 2021 4,6 ud af 5 mulige for samlet tilfredshed med kurset, og underviserne fik tilsvarende topkarakter.

Følgende udtalelser fra sidste år vil vi særligt fremhæve:

  • ”Rigtig gode og behagelige undervisere!”
  • ”De vidste hvad de talte om og havde meget praktisk erfaring.”
  • ”Der var mange praktiske eksempler – godt!”

 


Del til:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber