Højaktuel og fleksibel viden målrettet SMV- revisor

Som noget helt nyt udbyder FSR – danske revisorer i 2021 en højaktuel og spændende webinarrække målrettet SMV- revisor. Webinarrækken er udviklet med det sigte at tilbyde SMV-revisor brugbar og målrettet viden til rette tid. Formålet er at komme rundt om de mest aktuelle problemstillinger, der fylder på SMV-revisors bord i løbet af året. Derfor kalder vi den: ”SMV- revisor 360 grader”.


10 timers højaktuel efteruddannelse

”SMV- revisor 360 grader” består af 10 højaktuelle læringsmøder. Møderne afvikles på TEAMS og sætter fokus på de problemstillinger, SMV-revisor typisk udfordres af på præcis det tidspunkt, de enkelte læringsmøder afholdes.

Statsautoriseret revisor Karsten Andersen er kaptajn på webinarrækken og inviterer en række dygtige fageksperter til at komme grundigt rundt om en række specifikke og relevante temaer i revisors årshjul. Vi dykker blandt andet ned i emner som: Going concern i corona-tider, kundekendskab, hvidvask, aktuel skat / moms / regnskab, kapitalandele, aftalebrev og GDPR, selskabsretlige dokumenter og investeringsejendomme.

Fokus på ”SMV- revisor 360 grader” er på anvendelighed og på, hvordan du bedst muligt får faglige input og nyttig læring i en super hektisk tid, hvor der er behov for fleksibilitet omkring, hvornår og hvordan du modtager din læring.

Du vælger frit, om du ønsker at deltage i de enkelte læringsmøder over TEAMS live og dermed udnytte muligheden for at stille spørgsmål til dagens underviser – eller om du ønsker at få tilsendt de optagede læringsmøder efter afholdelse og se dem, når det passer bedst ind i dit program.

Det mener vi må være en god måde at tilbyde en travl SMV-revisor højaktuel og målrettet viden på.

Når du har deltaget i hele webinarrækken, kan du glæde dig over at være ajourført med højaktuel og faglig viden om ny lovgivning, faldgruber og konkrete cases.

”SMV- revisor 360 grader” giver dig 10 timers obligatorisk efteruddannelse. INTRO-prisen for medlemmer er kun 4.050 kroner.

Vi mødes udvalgte mandage fra kl. 09-10 og sætter fokus på, hvad der er vigtigt nu og her.

 

Læringsmøde 1 - Going Concern den 19/04

maj 2021
SMV- revisor 360 grader
Dato Løbende Sted Webinar Kursusnr. 32377 OE-timer
Rev. og erkl.
5
Anden
5
Pris (ekskl. moms) Medlem 4.050 kr.
Ikke medlem 5.400 kr.
Tilmeldingsfrist 31. maj Beskrivelse

Indhold i episoderne:

 

Læringsmøde 1: Velkommen til SMV- revisor 360 grader

Statsautoriseret revisor Karsten Andersen introducerer webinarrækken og gennemgår hovedpunkterne for de efterfølgende læringsmøder. Som en appetitvækker fortæller Karsten Andersen om hver episodes faglige indhold og præsenterer de relevante fagspecialister, som er inviteret til at deltage.

Fagligt fokus: Going concern

Bliv opdateret med de regnskabs-, revisions og erklæringsmæssige krav på området, inden du skal erklære dig på kunder, der kan have going concern-udfordringer – højaktuelt pga. COVID-19.

Afholdes: 19. april fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 2: Aktuel moms

Dette læringsmøde omhandler de gældende og nye regler på momsområdet. Der vil bl.a. komme fokus på de nye regler ved fast ejendom, den kommende e-handelspakke, som træder i kraft den 1/7 i år, og de nye lempelige regler i forbindelse med godtgørelse af energiafgifter. Chris Pedersen, momspartner i BDO, deler ud af sine praktiske erfaringer med området og sørger for, at du er fuldt ud opdateret.

Afholdes: 10. maj fra kl. 10:15-11:15

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 3: Aktuel skat

Ida Helena Gert Jensen, skattepartner i EY, gennemgår konkrete og vigtige opmærksomhedspunkter på selskabsskatteområdet samt fokuserer på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du som SMV-revisor assisterer dine kunder med opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Afholdes: 10. maj fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 4: Forstå din kunde

Statsautoriseret revisor Karsten Andersen viser dig, hvordan du opnår tilstrækkeligt kendskab til dine kunder som grundlag for din planlægning af din erklæringsafgivelse på et selskabs årsrapport. Et tilstrækkeligt kendskab til virksomheden er afgørende i forhold til den efterfølgende revisionsplanlægning.

Afholdes: 23. august fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 5: Hvidvask

Hvad er de seneste tendenser og udmeldinger fra Erhvervsstyrelsen? Bliv klædt på med højaktuel og vigtig viden, når statsautoriseret revisor Martin Samuelsen opdaterer dig på kravene til kundekendskabsprocedurer i medfør af hvidvaskloven.

Afholdes: 6. september fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 6: Aktuelt regnskab

Statsautoriseret revisor Peter Thor Kellmer sætter fokus på de seneste aktuelle udfordringer med årsrapporten og ser bl.a. på konsekvenserne af COVID-19, reguleringer vedrørende statens hjælpepakker, indefrosne feriepenge, udskudt skat på aktiver med øgede skattemæssige merværdier samt andre meget aktuelle emner. Efter dette webinar er du opdateret om det nyeste på regnskabsområdet.

Afholdes: 20. september fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 7: Kapitalandele

Bliv opdateret med de regnskabs-, revisions- og erklæringsmæssige krav på området, inden du skal erklære dig på kunder, som ejer kapitalandele, der revideres af dig eller en anden revisor. v/ statsautoriseret revisor Karsten Andersen.

Afholdes: 27. september fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 8: Selskabretslige dokumenter

Jesper Seehausen, partner og fagleder for selskabsretlige forhold i Beierholm, giver dig overblikket over de mest relevante selskabsretlige forhold og dokumenter i SMV-segmentet.

Afholdes: 4. oktober fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 9: Aftalebrev inkl. GDPR

Hvilke dele skal aftalebreve ved afgivelse af erklæringer, bogholderimæssige og andre opgavetyper indeholde, herunder vedrørende GDPR? Statsautoriseret revisor Martin Samuelsen giver dig den nødvendige viden og indsigt, så du er klædt godt på til at løse dine næste opgaver.

Afholdes: 25. oktober fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

 

Læringsmøde 10: Investeringsejendomme og opsamling på de 10 læringsmøder

Bliv opdateret med de regnskabs-, revisions- og erklæringsmæssige krav på området, inden du skal erklære dig på kunder, der ejer investeringsejendomme.

På dette læringsmøde runder statsautoriseret revisor Karsten Andersen webinarrækken ”SMV-revisor 360 grader” af med at evaluere og samle op på nogle af de vigtigste læringspointer fra de enkelte læringsmøder.

Afholdes: 22. november fra kl. 09-10

Antal OE-timer: 1

Webinarrækken ”SMV- revisor 360 grader” er tilrettelagt i et samarbejde mellem forretningschef Ditte Degn Christensen, FSR - danske revisorer, og statsautoriseret revisor Karsten Andersen.

Del til: