14. maj 2019

Revision Revisornævnet - God skik - Bøder nul til 30000

Utilstrækkelig dokumentation i to revisionsopgaver giver bøde på 25.000 kr.

Revisor kritiseres for utilstrækkelig dokumentation for sin revision af væsentlige regnskabsposter i to kvalitetskontrollerede enkeltsager. I begge sager omfatter kritikken udskudte skatteaktiver: Når sådanne aktiver forekommer, skal der foreligge dokumentation for, at de kan udnyttes inden for 3-5 år. Den ene sag vedrørte hertil nedskrivning på varebeholdninger og den anden sag et tilgodehavende i et moderselskab med væsentlig usikkerhed om fortsat drift.


Lars Kiertzner Chefkonsulent, Statsautoriseret revisor, ph.d.
yxe@sfe.qx



Sag nr. 84-2016 blev indbragt den 31. marts 2016 af Revisortilsynet og videreført af Erhvervsstyrelsen efter 16. juni 2016.

Sagen blev indbragt i forlængelse af en kvalitetskontrol i 2014 og vedrørte utilstrækkelig dokumentation for revision af væsentlige regnskabsposter i to kvalitetskontrollerede enkeltsager. Ved kendelse af 10. juli 2017 blev revisor pålagt en bøde på 25.000 kr. af Revisornævnet.

De kritiserede revisioner var af årsrapporter for 2013. Revisornævnet gav medhold i detaljerne i Erhvervsstyrelsens kritik.

I den ene sag var der således ikke tilstrækkelig dokumentation for revisionen af nedskrivning på varebeholdninger, der udgjorde 10.4 mio.kr. eller ca. 51% af balancesummen efter nedskrivning med 282 t.kr., og for indregning/værdiansættelse af et skatteaktiv, der udgjorde 1.3 mio.kr. eller ca. 6 % af balancesummen. Selskabet havde underskud i 2012 og 2013 og budgetterede med underskud i 2014. Der var ikke udarbejdet budgetter for 2015 og frem. Der var således ikke dokumentation for, at underskuddet sandsynligvis ville kunne udnyttes inden for 3-5 år.

Det generelle væsentlighedsniveau var fastlagt til 200 t.kr.

I den anden sag var der også utilstrækkelig dokumentation for indregning og måling af et skatteaktiv, der her udgjorde 381 t.kr. eller ca. 9 % af balancesummen. Der forelå kun et budget for 2014, der under forudsætning af budgetopfyldelse ville føre til udnyttelse af 135 t.kr. af det udskudte skatteaktiv.

Hertil kritiseredes det, at dokumentation for værdiansættelsen af et tilgodehavende hos moderselskabet, 460 t.kr. eller ca. 11 % af balancesummen, var utilstrækkelig. Dette skal særligt ses i lyset af, at moderselskabets egenkapital var ret beskeden (313 t.kr.), og at revisor ved revisionen af moderselskabets regnskab i en ”pegepind” havde udtrykt sin enighed med ledelsen i, at der ”var væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften”. Det kunne ikke tillægges betydning, at revisor efterfølgende verbalt kunne ”redegøre for udført revision ... Det af indklagede nu anførte om, at tilgodehavendet hos moderselskabet kunne udlignes ved udbetaling af udbytte til moderselskabet” kunne ikke føre til et andet resultat: ”en revisors viden og vurderinger skal fremgå skriftligt af den foreliggende revisionsdokumentation”.

Det generelle væsentlighedsniveau var fastlagt til 65 t.kr.

Forseelsen kunne ikke anses for at være en mindre alvorlig førstegangsforseelse og uden mulige konsekvenser for tredjemand og/eller klient. Dette indebar, at der ikke kunne sanktioneres med en advarsel.

Revisor blev ikendt en bøde på 25.000 kr. I lovbemærkningerne til revisorloven 2016 anføres det netop, at grænsen for sager, der kan afgøres med advarsler, typisk er ”sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca. 25.000 kr. ved nævnet”.


Sag nr. 84-2016

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu