08. februar 2022
Vi skal gøre bæredygtighed til et hårdt konkurrenceparameter
Samfundet stiller stadigt større krav til virksomheder om at handle bæredygtigt. Det er en vigtig og nødvendig udvikling for klima, miljø og mennesker. Samtidig er det en historisk mulighed for investorer.
Anders Lau
Nedenstående debatindlæg blev bragt i Børsen den 8. februar 2022.
Camilla Hesselby, konstitueret adm. direktør, FSR danske revisorer.
Samfundet stiller stadigt større krav til virksomheder om at handle bæredygtigt. Det er en vigtig og nødvendig udvikling for klima, miljø og mennesker. Samtidig er det en historisk mulighed for investorer.
Derfor vil danske pensionsselskaber investere yderligere 350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Ikke som et kompromis mellem samfundssind og afkast til pensionskunderne, men netop fordi de virksomheder, der optræder ansvarligt og bidrager til den grønne omstilling, også vil blive belønnet for det i markedet.
Bæredygtige virksomheder kan lettere tiltrække medarbejdere, kunder og investeringer, og de er i mindre risiko end " sorte" virksomheder for at blive ramt af negativ omtale eller støde ind i ny regulering eller nye afgifter, der rammer deres forretningsmodel.
Kort sagt er bæredygtige virksomheder en god investering.
Men for at sikre, at investeringer og lån kan finde vej til de virksomheder og projekter, der reelt er de mest bæredygtige, er der brug for præcise data.
Og de data kæmper vi desværre stadig med.
Uklarhed bremser
For investorer som et dansk pensionsselskab er det en meget krævende proces at sammensætte en investeringsportefølje, hvor man entydigt kan opgøre bæredygtigheden. Vi mangler stadig et klart fælles sprog for, hvad der er grønt, og hvad der ikke er grønt. Og der er store forskelle på, hvordan forskellige uafhængige ratingbureauer vurderer den samme virksomheds grad af bæredygtighed.
Uklarheden risikerer at bremse både pengestrømme fra investorerne og den grønne transformation af vores samfund.
Derfor er der stort behov for fælles, internationalt baserede standarder for bæredygtighedsrapportering.
Heldigvis er der også godt nyt. Med bedre regler, data, teknologi og viden om bæredygtighed vokser mulighederne for, at et dansk pensionsselskab kan træffe bedre og mere individuelle bæredygtighedsvalg, når de forvalter danskernes pensionsformuer.
EU er gået forrest med en miljøtaksonomi, en slags fælles sprog. Taksonomien har fået kritik, og den er på ingen måde perfekt. Men den vil gøre det muligt for flere investorer at sammensætte deres porteføljer efter de kriterier, som de og deres kunder ønsker. Vi mener, den er et vigtigt værktøj til at begrænse risikoen for greenwashing.
Forhåbentlig kan taksonomien også blive en standard for resten af verdens arbejde med bæredygtighed.
Snart kommer der også et nyt EU-direktiv om, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed. Det kommende Corporate Sustainability Reporting Directive vil formentlig omfatte 50.000 europæiske virksomheder.
Med rapporteringsdirektivet vil det blive obligatorisk for større virksomheder at rapportere om deres bæredygtighed i årsrapporten på en transparent og standardiseret måde.
Det vil give langt bedre muligheder for at sammenligne virksomhedernes reelle bæredygtighed.
Frie data
Hvis miljøtaksonomien og rapporteringsdirektivet skal have maksimal effekt, er det afgørende, at der også bliver let adgang til at se og sammenligne de mange data om virksomhedernes bæredygtighedsindsats.
Det skal en ny europæisk database - European Single Access Point (ESAP) - sikre. Fra 2024 forventes ESAP at påbegynde opsamling af bæredygtighedsdata på virksomhedsniveau fra hele EU.
Dermed får vi ét sted, hvor enhver kan hente og sammenligne bæredygtighedsdata fra virksomheder i hele EU. Frit tilgængeligt for investorer, potentielle medarbejdere, kunder, leverandører, journalister og alle andre.
Enorme perspektiver
Med ESAP får EU's indre marked for bæredygtig finansiering af virksomheder et boost. Det vil sikre, at de virksomheder, der klarer sig godt på bæredygtighed, nu også kommer til at nyde de fordele, de fortjener i markedet: Bedre adgang til finansiering og talent, flere kunder. Lavere omkostninger. Og dermed ultimativt mere konkurrencekraft.
Grøn og bæredygtig konkurrencekraft er præcis det, der er tanken bag " European Green Deal": At sikre, at bæredygtighed bliver en afgørende konkurrenceparameter i hele EU og dermed også, at den grønne omstilling kommer op i gear. Dansk erhvervsliv som klimafrontløbere - og Danmark som en lille, åben økonomi - har en stor interesse i, at det europæiske initiativ lykkes.