Bolden er givet op til en ny politisk sæson

Folketinget åbnede tirsdag den 3. oktober til en ny politisk sæson. Lovprogrammet for det kommende folketingsår blev præsenteret, og statsministeren holdt åbningstale. Lovprogrammet indeholder 167 lovforslag, hvilket er et lavere antal end de forudgående år. Dog er det tydeligt, at flere lovforslag er puljet sammen, hvilket gør det samlede antal mindre. Statsministerens åbningstale havde stort fokus på frisættelser i det offentlige, særligt folkeskolen. Løsninger og initiativer for den store mangel på arbejdskraft, som revisorbranchen og andre brancher står over for, var dog fraværende.

Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – danske revisorer, udtaler: "Hverken regeringens Forslag til Finanslov 2024 eller Statsministerens åbningstale har budt på initiativer, der kan afhjælpe den store mangel på arbejdskraft, som vi oplever lige nu – og som kun forværres de kommende år. Jeg har derfor store forhåbninger til regeringens 2030-plan, som jeg forventer vil tage hånd om den store arbejdskraftsudfordring, der truer den ellers stabile tillidssøjle, som revisorerne udgør både i virksomheder og i samfundet."

Regeringens 2030-plan ventes præsenteret inden for de kommende måneder.

Lovprogrammet afspejler de lovforslag og lovændringer, som ventes fremsat i det kommende folketingsår, særligt i forhold til opfølgning på regeringsgrundlaget og allerede indgåede politiske aftaler. Der vil komme yderligere lovforslag til på baggrund af igangværende og kommende politiske forhandlinger, eksempelvis regeringens skatteudspil, der ventes inden længe.

Skattemæssigt bemærker FSR – danske revisorer, at lovprogrammet også på dette område afspejler de forslag, som er sendt i høring over sommeren. Gældsinddrivelse og regulering af energi- og CO2-afgifter er åbenlyst en politisk prioritet. Ligesom implementeringen af minimumsbeskatningsloven (Pillar II) prioriteres. I denne sammenhæng har FSR – danske revisorer både på politisk og embedsmandsniveau adresseret en bekymring for overregulering og den praktiske håndtering af, hvordan man sikrer en ensrettet fortolkning. Det bemærkes endvidere, at lempelserne vedrørende dobbeltbeskatning af hovedaktionærlån mod FSR – danske revisorers forventning desværre ikke fremgår af lovprogrammet 2023/24.

Bæredygtighedsrapportering

Lovforslaget om bæredygtighedsrapportering (ændring af årsregnskabsloven) vil i de kommende år få omfattende konsekvenser for mange virksomheder. I første omgang omfattes de største danske virksomheder af lovens rapporteringskrav, men i praksis forventer vi, at de små og mellemstore virksomheder bliver mødt med krav om at levere pålidelige ESG-data. Revisorbranchen har en stor og vigtig opgave med at rådgive virksomhederne om de nye regler og bidrage til at sikre troværdige ESG-data og bæredygtighedsrapporteringer vha. revisorerklæringer herpå. Det medfører også, at vi som samfund får sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger, så investeringer kan målrettes bæredygtige virksomheder og bidrage til realiseringen af erhvervslivets grønne potentiale. For at klæde revisorbranchen på til opgaven har FSR – danske revisorer etableret et Bæredygtighedsakademi, som blev lanceret den 1. oktober 2023.

Lovforslaget om bæredygtighedsrapportering fremsættes efter planen i Folketinget i februar 2024. Det betyder, at lovforslaget først ventes tredjebehandlet og dermed endeligt vedtaget kort før sommerferien 2024. De børsnoterede virksomheder skal imidlertid rapportere om bæredygtighed allerede fra det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. Det betyder, at virksomheder ikke kan afvente lovens vedtagelse, men allerede inden lovens ikrafttrædelse skal i gang med at etablere interne processer og kontrolmiljøer, så de kan indsamle og bearbejde data, så rapporteringspligten kan overholdes, når loven forventeligt vedtages.

Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – danske revisorer, udtaler: "Det tenderer lovgivning med tilbagevirkende kraft, når loven først ventes vedtaget næste sommer og dermed midt i nogle virksomheders regnskabsår. Det er bekymrende, og det giver virksomhederne sværere vilkår for at komme godt i gang med bæredygtighedsrapporteringen. For virksomhederne er allerede nu i gang med at forberede deres målepunkter og dataopsamling, men har endnu ikke klarhed om rammerne. Derfor ligger der en meget stor opgave foran både virksomheder, revisorer og myndigheder. Sammen skal vi lægge skinnerne, mens vi kører. Det bliver krævende, og det kan ikke blive fejlfrit i første forsøg."

De omfattede virksomheder skal ikke blot rapportere efter de brede rammeregler i årsregnskabsloven. De skal rapportere efter de nye ESRS-standarder, som EU-Kommissionen er i færd med at udstede. ESRS-standarderne er omfattende og stiller nye og store krav til virksomhederne om at måle en lang række ESG-forhold, fra CO2-udledning over påvirkning af biodiversiteten til kønsdiversitet i virksomhederne. Det er omfattende og vanskeligt for mange virksomheder at leve op til de nye krav i løbet af meget kort tid. Det gør det ikke lettere, at de danske oversættelser af ESRS-standarder har vist sig at være yderst fejlbehæftede. FSR – danske revisorer er i dialog med myndighederne om problemet. Det kan du læse mere om her.

Væsentlige lovforslag for revisorbranchen

De lovforslag, der har særlig interesse for revisorbranchen, og de lovforslag, som FSR – danske revisorer savner, er samlet i denne oversigt. Oversigten indeholder en kort beskrivelse af lovforslag, forventelige fremsættelsestidspunkt samt FSR – danske revisorers holdning hertil.