09. juni 2021
Byretsdom nedsætter frakendelse fra to til et år – Erhvervsstyrelsen anker nedsættelsen
Byretten i Lyngby stadfæstede en af de tunge revisornævnskendelser ved dom af 16. april 2021. Bortset fra, at dommerfuldmægtigen, der afsagde dommen, kun fandt grundlag for frakendelse i et og ikke to år som i Revisornævnets kendelse. Præmisserne for denne nedsættelse forekommer dog umiddelbart uforståelige, hvorfor det ikke er uventet, at Erhvervsstyrelsen har anket dommen til Landsretten, for så vidt angår nedsættelsen af frakendelsesperioden.