Et forsinket, forvirrende og fordyrende ejendomsvurderingssystem

Forsøgene på at implementere et nyt ejendomsvurderingssystem har 10-års jubilæum. Eller sagt på en anden måde: Den politiske ambition om at sikre et ejendomsskattesystem med retvisende vurderinger, der følger prisudviklingen, har 10-årsjubilæum i år. Systemet er – desværre for både stat og boligejere – dog endnu ikke født.

Ejendomsvurderingssystemet er efterhånden karakteriseret ved at være forsinket, forvirrende og fordyrende. Men hvem står til ansvar for et ejendomsvurderingssystem, der både skaber utryghed blandt landets mange boligejere og svækker tilliden til Skatteforvaltningen?

Skiftende regeringer og syv forskellige skatteministre har siden 2013 bakset med ejendomsvurderingssystemet. Da Mette Frederiksen (S) overtog statsministerbilen i 2019, fulgte danmarkshistoriens dyreste IT-system med på bagsædet. Skatteminister Morten Bødskov (S) påpegede kort tid efter sin tiltræden, at vurderingssystemet først kunne se dagens lys i 2024, selv om den tidligere regering havde lovet noget andet. Udefra – og muligvis også indefra i Skatteforvaltningen – herskede kæmpe kaos, ikke mindst i forhold til IT-systemet, der kontinuerligt fik tilført flere penge.

Vidste, at de foreløbige vurderinger var fejlbehæftede

Formentlig foranlediget af en massiv kritik fra mange sider vedtog Folketinget i maj 2022 en model, som var baseret på foreløbige vurderinger. Det stod dog hurtigt klart, at de foreløbige vurderinger ville være behæftede med store fejl. Af L 114 (2022/23) fremgår, at de foreløbige vurderinger bygger på en maskinel model, som ikke efterprøves manuelt. Et system, som tilmed ikke kan læse alle data, eksempelvis nedslag i vurderingerne på grund af boligens nærhed til jernbaner, og som derfor vil give fejlagtige vurderinger. De foreløbige vurderinger er selvsagt ikke endelige og har alene til formål at generere data til forskudsopgørelsen for derefter at håndtere nøjagtigheder på stilleskruer. Heri ligger også, at det som udgangspunkt har været en forudsætning, at de foreløbige vurderinger har åbenlyse fejl.

Og lad os lige dvæle lidt ved det (…) Politikere og embedsfolk vidste altså, at de maskinelt genererede foreløbige vurderinger var behæftede med fejl. I bagklogskabens lys kan man spørge sig selv, hvorfor myndighederne ikke højlydt har kommunikeret herom til landets boligejere med henblik på forventningsafstemning. Det kan næppe have været svært at få øje på det ramaskrig, som fejlagtige foreløbige vurderinger ville give, når modtagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst om, at der er en mening med galskaben, og at det hele nok skal blive korrigeret.

I stedet valgte myndighederne at gå lidt stille med dørene og udsendte fejlbehæftede vurderinger med åbne øjne og måske håbe på, at fejlene ikke var så store.

Hvad gik der galt?

Netop nu ved vi, at de foreløbige vurderinger desværre er behæftet med så graverende fejl, at medier og forargede boligejere har bunker af forsidemateriale til groteske historier om eksempelvis grunde i Nordjylland til 61 millioner kroner i et stærkt servitutbelagt område. Historier, der desværre er vand på den allerede veldrevne mistillidsmølle. Et scenarie, som politikere og forvaltningen gerne havde været foruden – og muligvis ikke helt har fortjent. Et scenarie, som måske kunne have været droslet ned med bedre kommunikation i form af klar varsling.

Udover utilstrækkelig kommunikation i forbindelse med de foreløbige vurderinger må det siges, at der eksisterer en klar asymmetri mellem det politiske mål og det operative middel. Det politiske mål har været et ønske om retvisende vurderinger. Midlet er selvsagt det historisk omkostningstunge IT-system. Uden at have en realistisk fornemmelse af, hvorvidt det politiske mål kan konverteres til et velfungerende IT-system, har politikerne i grove træk handlet ud fra tesen om, at pris og kvalitet hænger sammen. Det gør det givet også sommetider, men i dette tilfælde må de politiske ambitioner siges at være langt mere ambitiøse, end man kan betale sig til.

Hvis du har appetit på mere, kan du i dette nummer af Taxo glæde dig til at læse en række eksperters kommentarer til tillidsspørgsmålet og reparationsmulighederne. Og lad os så for alles bedste håbe, at alle boligejere har en endelig vurdering i 2025, så vi på et tidspunkt har overskud til at fokusere på de positive ændringer, som det nye ejendomsvurderingssystem trods alt også indeholder. Curt Liliegren, direktør hos Byggeriets Evaluerings Center, fremhæver eksempelvis begrænsningen af spekulative boligbobler, undervurdering af de dyreste ejendomme i storbyerne og overvurdering af landbrugsejendomme.

God vind til danmarkshistoriens dyreste IT-system.