Sådan søger vi indflydelse på CSRD-implementeringen

På Christiansborg bliver de sidste brikker i det politiske spil om virksomheders bæredygtighedsrapportering lagt lige nu. 
Spillepladen er givet fra EU: Danmark skal implementere direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD). 

Men der er mange detaljer i direktivet, som skal besluttes i Danmark. Folketinget skal ændre i både årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven og syv andre love. Og lovændringerne skal vedtages inden månedens udgang. 

Vi ønsker klare regler, der skaber reel værdi 

Vi har hele tiden bakket op om den langsigtede politiske ambition bag direktivet: at give bæredygtighedsrapportering samme status og kvalitet som den finansielle rapportering. 

Men for at sikre reel værdi, både for den enkelte virksomhed og for samfundet, skal bæredygtighedsoplysningerne være relevante, troværdige og sammenlignelige. Derfor kæmper vi for klare, velbegrundede og praktisk anvendelige reguleringer for både virksomhederne og revisorerne. 

Dét søger vi at sikre – ofte sammen med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark og Forsikring & Pension, som vi deler mange synspunkter med. Sammen udgør vi “Den Danske Fundingmekanisme”, som repræsenterer Danmark i EU’s rådgivende gruppe, EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), der udvikler udkastene til de europæiske rapporteringsstandarder. 

Vi har også samarbejdet med en helt anden type organisation, nemlig Danmarks Naturfredningsforening. Vi sendte en fælles opfordring til erhvervsministeren og miljøministeren, som du kan læse mere om i denne kronik i Børsen, skrevet af vores direktør, Lone Strøm og DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding. 

Samtidig benytter vi lejligheden til at gøre både offentlighed og centrale beslutningstagere opmærksomme på revisorernes unikke rolle i samfundet: at styrke tilliden til virksomhedernes oplysninger. Når alt kommer til alt, er erklæringsopgaven på bæredygtighedsrapporteringen jo i direkte forlængelse af det arbejde, revisorer allerede har gjort i et århundrede på de finansielle regnskaber. 

Mange interesser mødes 

FSR – danske revisorer har fingeraftryk på både de europæiske rapporteringsstandarder og det lovforslag, der snart bliver vedtaget i Folketinget. 

Vi gør alt, hvad vi kan, for at reglerne bliver så hensigtsmæssige som muligt – for revisorerne, for dansk erhvervsliv og for hele samfundet. Men der er mange hensyn for politikerne at tage. Og der er mange aktører, der argumenterer for netop deres interesser. 

I FSR – danske revisorer er vi heldigvis respekterede for vores faglighed og saglighed, så mange beslutningstagere er åbne over for vores synspunkter og argumenter. Men for at gøre revisorbranchens indflydelse gældende, er vi nødt til at arbejde systematisk og i flere arenaer på samme tid. 

Det er efterhånden tre år siden, at direktivforslaget først blev fremsat af EU-Kommissionen. Vi har fulgt det tæt fra starten og holdt møder med danske EU-parlamentarikere, selvfølgelig i løbende samarbejde med både Accountancy Europe og Nordisk Revisorforening. Desuden har vi aktive repræsentanter i EFRAG’s arbejdsgrupper sammen med de andre danske erhvervsorganisationer. 

Myndigheder skal vejlede og samarbejde 

Efter at direktivet blev vedtaget i EU, voksede interessen for det – også i Danmark. Vi har haft tæt dialog med de embedsfolk, der har forberedt det danske lovforslag, ligesom vi selvfølgelig har leveret grundige og gennemarbejdede høringssvar. 

I Folketinget har vi haft god dialog med flere af partiernes erhvervsordførere, som har taget mange af vores input med videre i lovbehandlingen. Deres kritiske og konstruktive spørgsmål til ministeren kan være med til at flytte vigtige detaljer i den færdige lovgivning. 

Planen er, at lovforslaget skal vedtages i indeværende måned. Men at omsætte direktivet til praksis bliver en monumental opgave for både myndigheder, revisorer og virksomheder, som vi skal løse sammen hen over de kommende år. Derfor lægger vi stor vægt på, at myndighederne går til opgaven med fokus på samarbejde, afklaring og vejledning. 

Sådan kan vi bedst nå de erklærede bæredygtighedsmål for både Danmark og EU – og samtidig styrke danske virksomheders resiliens og konkurrencekraft i en stadigt mere usikker verden. 

Der skal være tillid til bæredygtighedserklæringerne 

Erhvervsministeren er fast besluttet på “at etablere en ordning, som gør det muligt for andre uafhængige udbydere at gribe opgaven her, så det altså ikke kun er revisorerne, som skal udføre den.” Sådan sagde han til førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget. Efterfølgende har han skrevet til udvalget, at han forventer at fremsætte sådan et lovforslag til efteråret. 

Som begrundelse sagde ministeren, at revisorerne risikerer at blive ”flaskehals” for virksomhedernes rapportering. En bekymring, som vi ved, at flere erhvervsorganisationer har rejst med – men som ikke har nogen bund i virkeligheden. 

Matematikken er simpel: Allerede til sommer har godt 700 godkendte revisorer gennemført FSR – danske revisorers Bæredygtighedsakademi, så de kan afgive bæredygtighedserklæringer. Dertil kommer et antal bæredygtighedsrevisorer, som bliver opkvalificeret til erklæringsopgaven i egne huse. 

Til sammenligning opgør Erhvervsministeriet selv, at cirka 60 virksomheder er omfattede af CSRD fra 2024. Fra 2026 vurderer ministeriet, at cirka 2.000 virksomheder er omfattede. Og til den tid vil branchen selvfølgelig have uddannet endnu flere godkendte revisorer til erklæringsopgaven. Derfor er der ingen udsigt til, at nogen virksomhed kommer til at mangle en godkendt revisor til sin bæredygtighedserklæring i henhold til CSRD. Hverken på kort eller lang sigt. 

Dette regnestykke har vi derfor kommunikeret meget klart til både erhvervsordførerne, ministeriet og udvalgte erhvervsorganisationer. Både direkte og via pressen. 

I FSR – danske revisorer går vi naturligvis helhjertet ind for konkurrence. Men vi går aktivt i rette med misforståelser om branchens evner og kapacitet, når vi støder på dem. 

Samtidig kræver vi selvfølgelig, at vilkårene for eventuelle alternative erklæringsgivere reelt skal flugte med vilkårene for godkendte revisorer, sådan som direktivet foreskriver. Kun sådan kan politikerne opnå, at såvel regnskabsbrugerne som alle andre kan fæste lid til erklæringerne – og dermed til selve bæredygtighedsrapporteringen. 

Tillid til erklæringerne er afgørende for, at direktivet kan fungere efter hensigten. 

Arbejdet fortsætter 

Ude i husene er mange af jer allerede i fuld gang med at forberede jer på de nye rapporteringskrav og erklæringer. Ligesom mange af jeres kunder er det. Andre vil begynde i de kommende måneder eller år. 

Imens fortsætter vi i foreningen med at varetage branchens interesser. 

Når lovforslaget snart er vedtaget, vil vi stadig have tæt dialog med Erhvervsstyrelsen om at sikre gode og anvendelige vejledninger og fornuftigt tilsyn. 

Samtidig vil vi selvfølgelig arbejde hårdt for, at det lovforslag om alternative erklæringsgivere, der kommer til efteråret, ikke kommer til at udvande direktivet ved at indføre en ”light-version” af egentlige revisorerklæringer.