FSR – danske revisorer og Danica Pension uddeler hvert år Danica Prisen for de bedste kandidatafhandlinger på cand.merc.aud.-studiet. I år er det 33. gang, at vi uddeler prisen.
I 2023 uddeles Danica Prisen på Marketenderiet i Valby.
Igen i år har vi desuden åbnet for, at alle interesserede kan deltage ved festlighederne. Kunne du derfor godt tænke dig at høre mere om, hvad der har interesseret de studerende på cand.merc.aud.-studiet det seneste år eller vil du gerne netværke med andre fra branchen, så skynd dig at sikre dig en plads ved prisoverrækkelsen.
Danica Prisen er igen i år en del af FSR - danske revisorers medlemsdag. Foreningens medlemsdag er det faglige flagskibsarrangement, hvor der er fokus på revisorernes arbejde og faglige udvikling.
Mere information samt tilmelding til deltagelse ved prisoverrækkelsen af Danica Prisen 2023 og Medlemsdag 2023 kommer senere.
I år uddeler FSR – danske revisorer og Danica Pension for 33. gang den prestigefyldte Danica Prisen. En historisk begivenhed i revisorbranchen, hvor de skarpeste hjerner mødes – og flid hyldes.
Danica Prisen består af tre priser:
Skat og rapportering om skat fylder mere og mere i landets virksomheder og hos rådgivere, herunder revisor, så afhandlinger om skat kan også indstilles til prisen.
Alle cand.merc.aud.-studiets kandidatafhandlinger, som bevæger sig inden for hovedområderne revision og eksternt regnskabsvæsen og skat, kan ansøge om Danica Prisen 2023. Det kræver dog, at afhandlingen har opnået karakteren 10 eller 12, og at den er bedømt i perioden fra 1. juli 2022 og frem til 30. juni 2023.
Det er muligt at læse cand.merc.aud. på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og på Copenhagen Business School. Prisen går til de bedste og mest innovative kandidatafhandlinger fra disse institutter.
Prisens formål er at fremme forskning inden for skat, revision og eksternt regnskabsvæsen, som er hovedområderne inden for revisorernes arbejdsfelt. FSR – danske revisorer og Danica Pension ønsker med prisen at udbrede kendskabet til revisorbranchen blandt de studerende og ikke mindst synliggøre mulighederne for en attraktiv karriere. Samtidig ønsker vi at sikre tilgangen af kvalificerede kandidater fra universiteterne til revisorbranchen.
Har du spørgsmål til Danica Prisen, er du velkommen til at kontakte event- og kommunikationskonsulent Simone Toftdahl på mail sito@fsr.dk eller Amalie Hermansen på mail ahe@fsr.dk.
Jonas Casper Dalgaard Hansen og Kristian Frøhlich Rosager løb med titlen som årets guldfugle ved Danica Prisen 2022 for deres kandidatafhandling om værdiansættelse af finansielle instrumenter. Afhandlingen skrev de sideløbende med fuldtidsarbejde og livet som familiefædre.
”En stor del af vores specialeproces har været præget af, at Kristian og jeg er meget forskellige. Det har betydet, at vi har været gode til at supplere hinanden, indgå dialog og presse hinanden. Ambitionsniveauet har været rigtig fint, og afdækningen af hinandens stærke og svage sider har været rigtig godt for os. Det har også mundet ud i nogle super frugtbare diskussioner, hvor vi har gået lidt hårdt til stålet, men det har været virkelig godt,” fortæller Jonas Casper Dalgaard Hansen.
De to guldfugle kendte hinanden fra tidligere, og det lå derfor lige til højrebenet at skrive kandidatafhandling sammen. De var begge opsat på at blive klogere på værdiansættelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med andelsbeviser og aftalte at dykke ned i emnet og gøre det til genstand for specialet.
De nyslåede kandidater påpeger, at foruden et spændende emne kræver et godt forløb desuden nøje planlægning af tid og fordeling af opgaver, når specialeskrivning, arbejde og familieliv skal gå op i en højere enhed. Det er Jonas Casper Dalgaard Hansen og Kristian Frøhlich Rosager et synligt bevis på.
”Det er en hårfin balance at få tid til arbejde, familieliv og studier. I bund og grund betyder karakteren ikke det store i revisorbranchen. Det er ikke karakteren, der er afgørende for, hvor du lander henne. Det handler mere om, hvad du kan levere på arbejdspladsen,” fortæller Jonas.
Netop det at kunne tilføre god kvalitet til opgaverne på arbejdspladsen, mener de to kandidater, at kandidatgraden bidrager positivt til.
”Cand.merc.aud.’en har givet mig nogle redskaber, så jeg kan blive dygtigere. Både i form af at kunne levere bedre kvalitet i mit arbejde, men også at være i stand til at løse mere komplekse problemstillinger,” fortæller Kristian Frøhlich Rosager.
De to kandidater tog begge cand.merc.aud.’en som erhvervskandidat, og det var der en helt særlig grund til.
”Cand.merc.aud.’en giver nogle teoretiske egenskaber, som man kan bruge i arbejdslivet og kundeopgaverne. Nu er vi begge erhvervskandidater, så vi har jo samtidig fået en masse praktik indover, så det ikke er ren teori. Det vigtige er jo, at man netop kan bruge det i praksis. Koblingen mellem teori og praksis flød godt sammen på vores uddannelsesforløb, og det er det, der gør, at udviklingsniveauet bliver højere, fordi du dermed får en dybere forståelse for tingene,” forklarer Jonas.
Når vi har talt med tidligere vindere af Danica Prisen, siger de samstemmende, at Danica Prisen er noget helt særligt. Prisen er et ærefuldt skulderklap, en blåstempling og har banet vej for attraktive karriereforløb. Det kan guldfuglene anno 2022 nikke genkendende til.
”De fleste i revisionsbranchen kender Danica Prisen, og jeg er blevet mødt med stor anerkendelse på kontoret og i branchen. Det er meget prestigefyldt, og det kan vi mærke. Det kan man kun blive glad af,” fortæller Kristian.
Jonas supplerer: ”Ja, vi har fået anerkendende blikke af rigtig mange. Det gælder både folk fra branchen, men lige så meget af andre udefra, selvom det er lidt sværere for dem at sætte sig ind i, hvad Danica Prisen er for en størrelse. Der er ingen tvivl om, at det har været et stort skulderklap. Også for Kristian og mig imellem. Her tænker jeg på det med, at vi har præsteret noget, som er så stort.”
Selvom det kun er omkring et halvt år siden, at de to guldfugle løb med sejren og pengepræmien på 30.000 kroner, er de da heller ikke i tvivl om, at Danica Prisen kan bruges til at åbne døre.
”Nu sidder jeg uden for branchen, men jeg er da ikke i tvivl om, at det, at jeg har vundet Danica Prisen, vil have en betydning, hvis jeg vil tilbage til branchen,” fastslår Jonas.
”Nej, der er ingen tvivl om, at det at vinde Danica Prisen kan bruges på mit CV. Konkret har jeg fået lov til at prøve kræfter med SR-Akademiet. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis Danica Prisen alene, men det er klart, at det spiller en rolle, så for mig har det nok været nemmere at få lov til at gå hele vejen, efter jeg har vundet Danica Prisen,” afslutter Kristian.
Indstillinger til Danica Prisen indsendes via formularen længere nede på siden senest den 15. juli 2023 og skal indeholde:
Alle dokumenter skal vedhæftes som PDF.
De tre vinderopgaver offentliggøres ved en prisoverrækkelse i forbindelse med medlemsdagen.
Vinderne af Danica Prisen giver automatisk deres samtykke til, at de skriver en artikel, som bringes i et af FSR - danske revisorers medier. Hvis kandidatafhandlingen er fortrolig, aftaler forfatteren/forfatterne med redaktøren af FSR - danske revisorers medie, hvorledes artiklen kan udformes uden at overtræde fortrolighedsklausulen.
Har du yderligere spørgsmål til, hvordan vi offentliggør de indstillede afhandlinger eller andre spørgsmål relateret til Danica Prisen, er du velkommen til at kontakte event- og kommunikationskonsulent Simone Toftdahl på mail sito@fsr.dk eller kommunikationskonsulent Amalie Hermansen på mail ahe@fsr.dk.
Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, om afhandlingen indeholder nytænkning, dokumenterer nye tiltag og giver forslag til arbejdsmetoder og rapporteringsformer.
Afhandlingerne bedømmes af et uvildigt udvalg bestående af: