Læs mere

Send din ansøgning senest den
15. juli 2021

Danica Prisen – for cand.merc.aud.’ere med ambitioner

I år uddeler FSR – danske revisorer og Danica Pension for 31. gang den prestigefyldte Danica Prisen. En historisk begivenhed i revisorbranchen, hvor de skarpeste hjerner mødes – og flid hyldes.

Danica Prisen består af tre priser:

  • 1. prisen på 30.000 kroner
  • 2. prisen på 20.000 kroner
  • 3. prisen på 10.000 kroner

I 2020 udvidede vi prisen, så afhandlinger om skat også kan indstilles til prisen. Skat og rapportering om skat fylder mere og mere i landets virksomheder og hos rådgivere, herunder revisor.

Alle cand.merc.aud.-studiets kandidatafhandlinger, som bevæger sig inden for hovedområderne revision og eksternt regnskabsvæsen – og nu også skat, kan ansøge om Danica Prisen 2021. Det kræver dog, at afhandlingen har opnået karakteren 10 eller 12 og at den er bedømt i perioden fra 1. juli 2020 og frem til 30. juni 2021.

Det er muligt at læse cand.merc.aud. på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og på Copenhagen Business School. Prisen går til de bedste og mest innovative kandidatafhandlinger fra disse institutter.

Prisens formål er at fremme forskning inden for skat, revision og eksternt regnskabsvæsen, som er hovedområderne inden for revisorernes arbejdsfelt. FSR – danske revisorer og Danica Pension ønsker med prisen at udbrede kendskabet til revisorbranchen blandt de studerende og ikke mindst synliggøre mulighederne for en attraktiv karriere. Samtidig ønsker vi at sikre tilgangen af kvalificerede kandidater fra universiteterne til revisorbranchen.

Har du spørgsmål til Danica Prisen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingkonsulent Amalie Redke på mail ams@fsr.dk.

Læs mere
KLIK OG SE FILMEN

Claus Holm: En positiv synergi mellem studie- og arbejdsliv

Professor Claus Holm fra Aarhus Universitet var vejleder for Jeppe Knøss Jensen og Simon Bøgh Uldbjerg, der vandt prisen som årets guldfugle ved Danica Prisen 2020 for deres afhandling om revisors professionelle skepsis i revisionen af regnskabsmæssige skøn. En afhandling, som Claus Holm beskriver som velskrevet, aktuel og særdeles spændende.

Tilbage i 2019 var professor Claus Holm vejleder for guldfuglene Jeppe Knøss Jensen og Simon Bøgh Ulbjerg, der løb med hovedpræmien ved Danica Prisen 2020. En pris, som gjorde professoren stolt som vejleder.

”Jeppe og Simon udmærkede sig ved, at de var ekstremt strukturerede i deres tilgang til opgaven, og de havde nogle rigtig gode refleksioner i forvejen om, hvordan de skulle gribe specialet an. Jeg kunne straks mærke, at de havde styr på tingene. De skulle selvfølgelig have nogle forskellige hints, og især spidsformuleringen af problemstillingen brugte vi tid på. De viste allerede tidligt i forløbet, at de var talentfulde, havde høje ambitioner og besad den rette flair for at strukturere, skrive og fordele opgaverne imellem sig,” fortæller Claus Holm og tilføjer: ”De er simpelthen så dygtige og allerede langt ned ad banen i deres karrierer, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de kommer til at klare sig godt.”

Specialeskrivning og fuldtidsjob kan gå hånd i hånd

Claus Holm har været tilknyttet cand.merc.aud.-studiet på Aarhus Universitet siden midt i 90’erne og har omkring 25 års erfaring med at være vejleder. Han er ikke i tvivl om, at Danica Prisen spiller en væsentlig rolle både for branchen og de studerende.

”Hvis man som studerende kunne tænke sig at skrive noget, der gør en forskel, kan det være selvforstærkende at være en af dem, der bliver lagt mærke til. Det kan Danica Prisen hjælpe med, og det er helt klart noget, som nogle af de studerende tillægger betydning. Samtidig giver Danica Prisen også inspiration. For de studerende, som skal i gang med specialet, kan det være rart at se, hvad det er for nogle ting, der rører sig, og hvad er der allerede skrevet om. Øvelsen ligger i at give sit speciale nye facetter eller vinklinger på problemstillinger, som relaterer sig til den aktuelle kontekst.”

Selvom cand.merc.aud.-studiet er et fuldtidsstudie, har en del af de studerende et fuldtidsarbejde ved siden af. Claus Holm har i den forbindelse bemærket, at der kan være nogle positive synergier ved denne kombination.

”Det er før konstateret, at nogle af de studerende, som har lagt mange timer ude i firmaerne, også er i stand til at strukturere deres tid således, at de bliver rigtig gode i deres afhandling. Der er så at sige en positiv synergi ved at arbejde i firmaerne samtidig med studiet.”

Danica Prisen sætter fokus på fagligheden

Claus Holm glæder sig over, at Danica Prisen sætter fokus på branchens faglighed. Han ser Danica Prisen som en løftestang for de studerende, så de både kan demonstrere egne evner og styrke deres CV.

”Jeg synes, at det er godt, at Danica Prisen formår at skabe en form for sted, hvor de studerende kan se en identitet, og hvor de ser koblingen mellem det at være studerende og det, at de har en profession eller en branche. Med Danica Prisen har man et fælles samtaleemne. Det er virkelig stærkt, at de studerende får lavet den kobling, hvor de måske stadigvæk står og skal finde deres plads ude i professionen. Gennem Danica Prisen ser de studerende, at der er en bredere opmærksomhed end bare lige i det firma, som de måske har haft nogle studentertimer ved. Man bliver en del af et fælles samtalerum inden for professionen. Det er klart en styrke,” fortæller vejlederen af årets guldfugle og tilskynder andre vejledere til at opfordre de studerende til at søge om prisen.

Betingelser for ansøgning

  • Kandidatafhandlingen skal være skrevet på cand.merc.aud.-studiet inden for hovedområderne skat, revision og eksternt regnskabsvæsen
  • Kandidatafhandlingen skal have opnået karakteren 10 eller 12
  • Vejleder af kandidatafhandlingen skal skrive en udtalelse om afhandlingen
  • Afhandlingen skal være bedømt i perioden 1. juli 2020 - 30. juni 2021

Ansøgninger sendes til danicaprisen@fsr.dk senest den 15. juli 2021 og skal indeholde:

Alle dokumenter skal vedhæftes som PDF.

 

Offentliggørelse af nominerede

Der nomineres i alt seks kandidatafhandlinger til Danica Prisen - de tre bedste kandidatopgaver øst for Storebælt og de tre bedste kandidatopgaver vest for Storebælt. De tre vinderopgaver offentliggøres ved en prisoverrækkelse på Axelborg.

De nominerede kandidater giver automatisk deres samtykke til, at der skrives en artikel, som bringes i et af FSR - danske revisorers medier. Hvis kandidatafhandlingen er fortrolig, aftaler forfatteren/forfatterne med redaktøren af FSR - danske revisorers medie, hvorledes artiklen kan udformes uden at overtræde fortrolighedsklausulen.

Har du yderligere spørgsmål til, hvordan vi offentliggører de nominerede og deres afhandlinger, eller andre spørgsmål relateret til Danica Prisen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingkonsulent Amalie Redke på mail ams@fsr.dk.

Bedømmelse af afhandlingerne

Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, om afhandlingen indeholder nytænkning, dokumenterer nye tiltag og giver forslag til arbejdsmetoder og rapporteringsformer.

Afhandlingerne bedømmes af et uvildigt udvalg bestående af:

  • Claus Holm, Ph.D., professor på Aarhus Universitet
  • Lars Knage Nielsen, statsautoriseret revisor og partner i Deloitte
  • Liselotte Madsen, Ph.D., professor på Aalborg Universitet
  • Pernille Pless, Tax Director hos EY
  • Peter Thor Kellmer, statsautoriseret revisor i Beierholm
  • Rikke Holmslykke Kristensen, Ph.D., statsautoriseret revisor i Beierholm
  • Thomas Riise Johansen, Ph.D., MSO professor på Copenhagen Business School

Delkåringer

Forud for den store prisoverrækkelse afholder vi delkåringer øst og vest for Storebælt. Danica Prisen er en national begivenhed, som søger at række ud til hele Danmark for at finde de bedste talenter i revisorbranchen. Derfor afholder vi forud for den store prisoverrækkelse på Axelborg i København to delkåringer: én delkåring øst og én delkåring vest for Storebælt. Delkåringerne har til formål at koble det faglige miljø på universiteterne sammen med revisorbranchen og dens forening. Til delkåringerne finder vi tre lokale vindere, som går direkte videre til den store prisoverrækkelse på Axelborg. Arrangementet er en festlig dag, som afsluttes med en reception, og der vil derfor være gode muligheder for at netværke med branchefolk og studerende.

Har du spørgsmål til delkåringerne eller Danica Prisen generelt, er du meget velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingkonsulent Amalie Redke på mail ams@fsr.dk.

Tilmeld dig delkåringerne.

Delkåring i vest

Delkåringen i vest afholdes i samarbejde med Beierholm Aalborg tirsdag den 14. september 2021.

Tilmeld dig delkåringen.

Delkåring i øst

Delkåringen i øst afholdes i samarbejde med PwC København torsdag den 17. september 2021.

Tilmeld dig delkåringen.

Kender du årets guldfugl?

Mere end bare en pris

Danica Prisen uddeles til de bedste og mest nytænkende afhandlinger på cand.merc.aud.-studiet, men prisen er mere en blot det. Den giver et skub til vindernes karriere, og den styrker studiemiljøet på universiteterne, hvor motivationen for at lave den gode kandidatafhandling øges.

Peter Thor Kellmer
Statsautoriseret revisor
i Beierholm

Thomas Riise Johansen
Ph.D., MSO professor på Copenhagen Business School

"Danica Prisen er den største og fineste anerkendelse af de cand.merc.aud.-studerende, der kan opnås. Prisen er udtryk for, at de studerende har undersøgt og forsket på et niveau, der ligger langt over, hvad der kan forventes, og afhandlingerne er i sig selv små mesterværker, der giver en indsigt på nye forhold og med anvendelse af nye metoder til at udforske området. Danica Prisen medvirker derved til at fremme udvikling af revisorbranchen ved at forholde sig til yderst vanskelige problemstillinger og dernæst behandle disse professionelt.

De studerende får en blåstempling af egen indsats, og det er min erfaring, at alle nominerede til Danica Prisen i almindelighed og vinderne i særdeleshed har muligheder for en stor karriere i revisorbranchen. Alle med interesse for revisorbranchen bør hvert år afsætte tid til at gennemlæse afhandlingerne og derigennem få 'et kig i fremtiden' for, hvor udviklingen af fagområderne bevæger sig hen."

"Danica prisen har stor betydning for både prisvinderne, studiemiljøerne og for revisorbranchen. Prisen er en fornem anerkendelse af prisvindernes slid med at analysere komplekse problemstillinger og videreformidle resultaterne. Samtidig er prisen også et karrieremæssigt afsæt, hvor de fleste prisvindere fortsætter med at søge situationer, hvor de skal tackle og analysere komplekse problemstillinger og dermed netop bruge de kompetencer, som de udvikler under arbejdet med kandidatafhandlingen.

For landets cand.merc.aud.-studiemiljøer er prisen fantastisk, fordi den ganske enkelt er med til at drive motivationen til at arbejde seriøst med kandidatafhandlingen. Prisen er et signal til de nuværende studerende om, at de i kandidatafhandlingen kan markere sig fagligt med undersøgelser, som ikke kun er enormt spændende for dem selv, men som også kan være med til at rykke ved den eksisterende viden på området. Prisen viser kort sagt, at studerende kan være med til at gøre en forskel med afhandlingen.

For revisorbranchen er prisen vigtig, fordi den er med til at understøtte den faglige diskussion i og omkring revisorprofessionen. Prisen skaber kandidater med motivation til fremtidig faglig udvikling og diskussioner, ligesom der både før, under og efter prisuddelingen er der masser af debat om faglige emner, der er vigtige for professionen både nu og i fremtiden."