Din årlige ajourføring på skoleområdet og med besøg fra blandt andet STUK og FSR's udvalg for offentlig sektor.
Formål
Kurset tilsigter ajourføring af de regnskabs- og revisionsmæssige krav, herunder de særlige regler som er gældende for frie skoler. Kurset samler op på erfaringerne for det forgangne regnskabsår 2025,
Målgruppe
Målgrupper er primært revisorer som betjener frie skoler, herunder friskoler og private grundskoler, efterskoler, folkehøjskoler, private gymnasier, fagskoler og kombinerede skoler, men andre interessenter er også velkomne på konferencen. Konference er derudover målrettet både erfarne og mindre erfarne revisorer indenfor skoleområdet.
Indhold
Den 19. november 2026 afholder vi årets konference, for dig der arbejder med frie skoler.
Deltag på konferencen og bliv ajourført af vores undervisere, der er eksperter på skoleområdet og i revision i den offentlige sektor. Enkelte undervisere er eller har været medlemmer af FSR's udvalg for revision i den offentlige sektor og enkelte undervisere er medlem af Børne- og Undervisningsministeriets revisornetværk. Derudover deltager STUK også med indlæg på årets konference.
Udbytte
Dit udbytte af årets konference er blandt nedenstående, men det nærmere program fastlægges først op til konferencedagen:
-
Bliv ajourført på skoleområdet – af vores underviser, men også af indlæg fra STUK
-
Få vigtig viden om blandt andet det nye regnskabspraradigme og protokolparadigme
-
Få indsigt i revision af statstilskud, herunder aktivitetsindberetning og årsrevision
- Bliv skarp på revision af lønområdet
Undervisningsform
Undervisningen er en kombination af indlæg, diskussion i plenum, cases og eksempler med afsæt i dialogbaseret undervisning med inddragelse af input, faglige problemstilling og spørgsmål fra kursisterne.
Oe-timer
Du modtager 8 OE-timer, som vi forventer bliver inden for "Revisions- og erklæringsområdet". Den endelige fordeling bliver dog endeligt fastlagt tættere på konferencen.
Vores underviserteam består af:
Statsautoriseret revisor Christian Dahlstrøm fra Deloitte, som er ekspert indenfor uddannelses- og undervisningsområdet området og som har mange års erfaring med revision af frie skoler og regulerede institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet. Christian er ansvarlig for udvikling af faglige standarder og værktøjer til skoler og undervisningsinstitutioner i Deloitte. Christian er derudover medlem af Børne- og Undervisningsministeriets revisornetværk.
Registreret revisor Ulla Koed fra Beierholm, som er ekspert på området og som har mange års erfaring med revision af frie skoler og undervisning inden for løn og budgettering på skoleområdet. Endvidere er Ulla mangeårigt medlem af foreningens udvalg for revision i den offentlige sektor, som hun dog udtrådte af i 2023 grundet rotationskrav.
Statsautoriseret revisor Carsten Nielsen fra Martinsen, som er ekspert indenfor uddannelses- og undervisningsområdet området og som har mange års erfaring med revision af frie skoler og regulerede institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet. Carsten er medlem af FSR - danske revisorers udvalg for revision i den offentlige sektor og underviser hos FSR.
Derudover deltager også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med indlæg på årets konference