ESG og bæredygtighed

Her er samlet de publikationer inden for ESG og bæredygtighed, som FSR - danske revisorer har udarbejdet eller været med til at udarbejde.


Introduktion til EU-taksonomien - Kom i gang med implementeringen og forstå de grundlæggende trin
Få et første indblik i EU-taksonomien, dens centrale elementer, krav og betydning i FSR – danske revisorers nye publikation. Publikationen giver en grundlæggende introduktion til EU-taksonomien, et komplekst klassifikationssystem, der danner en fælles ramme for, hvad der kan betragtes som bæredygtige investeringer. Anvend denne publikation som et praktisk værktøj til at styrke din forståelse af taksonomien og til at støtte dialogen med dine kunder.
Publiceret oktober 2024.

Publikation fra Axcelfuture til bestyrelserne

Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem Axcelfuture og EY, hvor FSR - danske revisorer deltager i advisory boardet – har udgivet en guide til bestyrelsens arbejde med CSRD. Anbefalingerne indeholder 10 konkrete råd til, hvordan bestyrelser kan håndtere EU-krav til bæredygtighedsrapportering, herunder integration af CSRD i strategien, effektiv interessentinddragelse og håndtering af de mange datapunkter.
Publiceret den 14. juni 2024.

Fakta om revisorerklæringer på bæredygtighedsrapportering
Faktaark om, hvad du bør vide om revisorerklæringer på bæredygtighedsrapportering, herunder typerne af revisorerklæringer og deres sikkerhedsniveauer.
Publiceret den 19. april 2022

ESG-hoved og nøgletal i årsrapporten
FSR - danske revisorer har sammen med Finansforeningen og Nasdaq Copenhagen udarbejdet 15 bud på standardiserede ESG hoved- og nøgletal til årsrapporten. Publikationen findes også i en engelsk udgave.
Publiceret den 19. januar 2022

Tjekliste til § 99 a: Redegørelse for samfundsansvar   
Gør brug af FSR - danske revisorers nye tjekliste for oplysninger i årsrapporten ved redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a. Tjeklisten er tænkt til brug for store virksomheder i klasse C og klasse D-virksomheder, men kan også anvendes af små og mellemstore virksomheder, der frivilligt ønsker at redegøre for samfundsansvar efter årsregnskabslovens oplysningskrav.
Publiceret den 28. december 2020. 

Del til: