Udvalget for Indirekte Skatter
Udvalgets formål er at bidrage til at varetage medlemmernes interesser på moms-, afgifts- og toldområdet. Udvalget for Indirekte Skatter skal arbejde for, at lovgivningen og Skatteforvaltningens administration heraf er så klar og forudsigelig som mulig, og at overvåge, at der i lovgivning og administration opretholdes en høj grad af retssikkerhed.
Udvalget for Indirekte Skatter skal arbejde for at fremme kvalitet i medlemmernes arbejde på skatte- og afgiftsområdet, ligesom Udvalget for Indirekte Skatter via deltagelse i relevante fora med myndigheder m.v., samt deltagelse i den offentlige debat, skal virke for, at FSR – danske revisorer over for omverdenen fremstår med en høj grad af troværdighed, samt at medlemmerne over for erhvervslivet fremstår som det naturlige valg af rådgiver.